Tyskland udstationerer soldater i Tyrkiet

Tyrkiets anmodning om opstilling af Patriot-raketter på grænsen til Syrien efterkommes nu af Nato og Tyskland.

Artiklens øverste billede
Tyrkiet får assistance af 400 tyske soldater og patriot-raketter til at forsvare landets grænse til Syrien.

Den tyske forbundsregering agter at sende op imod 400 tyske soldater til Tyrkiet for at forsvare landets grænse til Syrien. Det har forbundskansler Angela Merkels regering besluttet på et kabinetsmøde torsdag morgen.

Dermed godkender regeringen Natos opstilling af Patriot-raketter i Tyrkiet.

Forbundsdagen i Berlin skal i løbet af den kommende uge stemme om missionen, som også Holland og USA deltager i.

- I den aktuelle konflikt i Syrien er Tyrkiet den hårdest ramte Nato-partner, hedder det i en fælles kommentar fra det tyske forsvarsministerium og landets udenrigsministerium.

En naturlig del af alliancens funktion

Indsatsen understreger, at Tyskland er til at stole på i Nato-sammenhæng, hedder det videre i erklæringen.

Ud over Tyskland er det kun Holland og USA, der råder over de nyeste og mest moderne Patriot-raketter af typen PAC-3, som Tyrkiet nu får opstillet på grænsen til Syrien.

Tyrkiets anmodning blev behandlet på førstedagen af Natos udenrigsministermøde tirsdag, da det blev besluttet at opstille raketterne. Udenrigsminister Villy Søvndal (SF) mente, at det var en helt naturlig del af forsvarsalliancens funktion.

Russisk advarsel

Søvndal understregede ligesom Nato-generalsekretær Anders Fogh Rasmussen, at Patriot-raketterne alene skulle bruges til at forsvare Tyrkiet, og at de ikke kan bruges til for eksempel at håndhæve en flyveforbudszone.

Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, advarede på den anden side mod en oprustning på grænsen. Han mente, at når først våbnene var til stede, så var der også en stor sandsynlighed for, at de ville blive brugt.

Tyrkiet har været interesseret i at få opstillet Patriot-raketterne for at kunne nedskyde syriske fly og raketter, efter at nabolandet gentagne gange har sendt raketter ind over grænsen, som er blevet krydset af titusindvis af syrere på flugt fra borgerkrigen.

Ritzau

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.