Flyselskab frifundet for Concorde-styrt

Flyselskabet Continental er blevet renset for anklager om at have forårsaget fly-katastrofe.

Artiklens øverste billede
Concorde-flyet lettede den 25. juli 2000 fra Paris med en hale af ild fra den ene motor.

En appelret i den franske by Versailles har torsdag eftermiddag renset flyselskabet Continental Airlines for skyld i forbindelse med Concorde-ulykken i 2000.

Flyet styrtede ned kort efter start fra Charles de Gaulle-lufthavnen i Paris og ramte et hotel på landjorden. Alle 109 passagerer og besætningsmedlemmer om bord omkom, og det samme gjorde fire mennesker på landjorden.

Ifølge det indledende retslige efterspil var det en metaldel fra et fly fra Continental Airlines, der var lettet kort forinden, der lå på asfalten på startbanen og forårsagede ulykken.

Svejser frifundet

Ifølge nyhedsbureauet Reuters blev Continental Airlines efterfølgende dømt til at betale en mio. euro i erstatning til Air France, der fløj med Concorden, ligesom flyselskabet skulle betale 200.000 euro i bøde.

Svejseren John Taylor, der blev idømt 15 måneders betinget fængsel for at have været skyld i, at stykket faldt af flyet fra Continental Airlines.

Det dømte flyselskab kaldte dommene for urimelige og ankede. Det er altså den anke, der nu over tolv år senere er kommet en afgørelse på.

Concorden taget ud af drift

Flyet, der styrtede ned i 2000, var hovedsageligt fyldt med tyske passagerer, der var på vej på krydstogt i Caribien.

Billeder viste efterfølgende, hvordan en af flyets motorer var i brand, inden flyet styrtede ned.

Air France og British Airways tog flyet ud af drift i 2003, fordi efterspørgslen på overlydsrejserne med flyet var faldet, og driftsomkostningerne på de aldrende fly var blevet for høje.

Både Air France og Continental Airlines betalte for flere år siden erstatninger til de efterladte, så det økonomiske har ikke været fokus ved den netop afsluttede appelsag, skriver AP. Fokus har derimod været at få placeret et ansvar for ulykken.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.