Sarkozy slipper for tiltale i skandalesag

Ekspræsident bliver ikke tiltalt for at modtage ulovlig partistøtte fra Frankrigs rigeste kvinde.

Artiklens øverste billede

Frankrigs tidligere præsident Nicolas Sarkozy kan ånde lettet op.

Efter at han er afhørt hele dagen af en undersøgelsesdommer i Bordeaux, meddeler hans advokater, at den 57-årige Sarkozy undgår at blive tiltalt for at have finansieret sin valgkamp i 2007 med ulovlige kampagnemidler fra Frankrigs rigeste kvinde.

I stedet vil anklagemyndigheden fortsat afhøre ekspræsidenten under vidneansvar i den spegede sag.

Syg og svag

Nicolas Sarkozy, som i maj trådte tilbage efter fem år på præsidentposten, er under mistanke for at have fået store kontantbeløb fra L'Oreal-arvingen Liliane Bettencourt, enten direkte eller via mellemmænd.

Beskyldningerne går på, at han udnyttede den nu 90-årige Bettencourt, da hun var for syg og svag til at forstå, hvad hun gjorde.

Kvinden, der ifølge erhvervsmagasinet Forbes er god for 18,6 milliarder euro (ca. 140 milliarder kroner) lider af en blanding af Alzheimers og andre demenssygdomme. Hun har sit barnebarn som værge.

Ifølge beskyldningerne modtog Sarkozy i alt 150.000 euro (1,1 million kroner) fra Bettencourt. Det er langt mere end de 4600 euro (ca. 35.000 kroner), det ifølge fransk lov er tilladt for enkeltpersoner at give i kampagnebidrag.

Nægter kendskab

En af ekspræsidentens tidligere medarbejdere er tiltalt i sagen, mens hovedpersonen selv nægter ethvert kendskab til ulovlig partistøtte.

Sarkozy rejste torsdag morgen til Bordeaux i sit eget privatfly. Masser af politifolk, journalister og fotografer var mødt op ved domstolen for at tage imod ham.

Hvis han var blevet tiltalt for bedrageri, ville det have betydet dødsstødet for et eventuelt politisk comeback.

/ritzau/AFP

Ritzau

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.