Hollande tordner mod EU-landes rabatkrav

Frankrigs præsident varmer op til EU-topmøde med skarp kritik af Danmark og andre lande, der vil have rabat.

Artiklens øverste billede
Frankrigs præsident, Francois Hollande

Frankrigs præsident, François Hollande, giver mandag en forsmag på den rå tone, der ventes at komme til at præge EU-topmødet sidst på ugen, hvor de 27 EU-lande skal prøve at enes om deres fælles budget for de næste syv år.

Ved et møde for borgmestre fra Frankrigs oversøiske besiddelser buldrer Hollande ifølge det franske nyhedsbureau AFP mod lande, der "kommer for at kræve deres checks, deres rabatter, deres nedsatte priser", netop som der er brug for "solidaritet og mobilisering for vækst".

Kritik rammer Danmark

Hollande nævner ingen lande ved navn. Men Storbritanniens insisteren på at bevare en årlig milliardrabat på det britiske EU-kontingent er på forhånd et af de store diskussionsemner.

Men kritikken rammer også Danmark, hvor regeringen har truet med at nedlægge veto mod hele budgettet på topmødet, hvis ikke Danmark får en årlig rabat på en milliard kroner.

- De forestiller sig et Europa, hvor de får nøjagtig det samme ud, som de putter ind. Som om solidaritet ikke betyder, at de bedst stillede skal støtte de andre, siger Hollande.

Ud over Storbritannien har også Tyskland, Sverige, Holland og Østrig tidligere forhandlet sig til at få rabat på deres EU-kontingent som kompensation for, at de er såkaldte nettobidragydere til EU.

Det er lande, der betaler mere til fælleskassen, end de får retur i for eksempel landbrugs- og strukturstøtte.

Mens Frankrig forud for topmødet har erklæret rabatordningerne krig, kommer landet også selv til mødet torsdag med skrappe krav om, at der ikke må spares netop på de budgetposter.

Hollande siger, at han vil "kæmpe for at bevare strukturfondene og EU's landbrugspolitik".

Ritzau

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.