Breivik-anklager: Drop spekulationer om straf

Anklageren advarer mod spekulationer om, hvorvidt Breivik kan løslades igen, hvis han får en behandlingsdom.

Hvis Tingretten i Oslo ender med at vurdere, at Anders Breivik er psykisk syg og utilregnelig og idømmer ham en tvungen behandlingsdom, så kan Breivik teoretisk set blive løsladt om få år, hvis han bliver erklæret rask.

Men den slags spekulationer er uinteressante, mener anklager Inga Bejer Engh, som under torsdagens procedurer anbefalede, at Breivik ikke idømmes fængsel, men i stedet en behandlingsdom.

- Selvfølgelig er der lovovertrædere, der er blevet dømt til psykiatrisk behandling, som senere er blevet løsladt, men der er også eksempler på mordere, der aldrig er kommet ud igen. Men det er ikke så interessant, siger hun Inga Bejer Engh.

Ikke meget mening

Årsagen til at anklagemyndigheden anbefaler en behandlingsdom er, at anklagerne er i tvivl om, hvorvidt den norske massemorder er tilregnelighed.

Men Inga Bejer Engh mener ikke, det giver ret meget mening at sammenligne Breivik-sagen med andre kriminalsager, hvor gerningsmanden er blevet idømt tvungen psykiatrisk behandling.

- Der er ingen i Norge, der er tidligere er dømt for 77 mord begået på et par timer, sagde hun på et pressemødet efter dagens procedurer.

Anklagerne blev spurgt, hvordan de har det med, at Breivik ikke får en fængselsstraf for at have begået det værste terrorangreb i Norge siden Anden Verdenskrig .

Forsvarer forstår tvivl

- Jeg tror ikke, vi skal overvurdere betydningen af, at gerningsmanden ikke får en straf i ordets egentlige betydning, lød det fra statsadvokat Svein Holden.

- Det, der er vigtigt, er, at vi stort set har fuldstændig klarhed over, hvordan gerningsmanden har handlet, og at vi ved, at han var alene, sagde han.

At anklagerne er i tvivl om, hvorvidt Breivik er tilregnelig, kommer ikke bag på Breiviks forsvarer, Geir Lippestad.

- Nej. Der er lavet to rapporter (retspsykiatriske rapporter om Breiviks mentale tilstand, red.), der strider imod hinanden. De er lavet af fire dygtige fagfolk, så det manglede bare, at anklagerne ikke skulle være i tvivl, sagde Lippestad.

Ritzau

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.