Hvem er SSV - det danske mindretals parti

Bliv klogere på Sydslesvigsk Vælgerforenings historie og arbejde for det danske mindretal syd for grænsen.

Sydslesvigsk Vælgerforening, på tysk Südschleswigscher Wählerverband, er det danske mindretals og frisernes politiske parti i Sydslesvig, som ligger nord for Ejderen i den tyske delstat Slesvig-Holsten. SSV blev grundlagt som parti i 1948.

Hvem er mindretallet?

Omkring 50.000 mennesker syd for grænsen menes at tilhøre det danske mindretal i Sydslesvig. Tallet kan ikke bekræftes officielt, fordi myndighederne ikke må kontrollere tilhørsforholdet.

Det aftalte Danmark og Tyskland i 1955 i København-Bonn-erklæringen for at sikre det danske og tyske mindretal nord og syd for grænsen mod diskrimination. Mindretallene opstod efter folkeafstemningen om grænsedragningen i 1920.

De fleste sydslesvigere har tysk pas, men det tilfælles, at de dyrker en dansk hverdag med danske skoler, biblioteker og foreninger.

Friserne er et mindretal, der lever ved den sydslesvigske vestkyst og taler frisisk.

Hvad gør SSV for mindretallet?

SSV arbejder for, at Slesvig-Holsten samt amter og kommuner i delstaten behandler mindretallet økonomisk, socialt og kulturelt på lige fod med det tyske befolkningsflertal.

SSV foreslår ofte politiske initiativer efter inspiration fra for eksempel dansk arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitik.

Hvordan kommer SSV i delstatsparlamentet?

Sydslesvigsk Vælgerforening fik ved delstatsvalget 6. maj 4,6 procent af stemmerne. Da partiet som følge af København-Bonn-erklæringen er fritaget for spærregrænsen på fem procent, fik SSV valgt tre medlemmer ind i landdagen i Kiel.

Det drejer sig om den kommende justits- og kulturminister Anke Spoorendonk (landdagsmedlem siden 1996), den kommende gruppeformand Lars Harms (i landdagen siden 2000) og SSV's partiformand Flemming Meyer (valgt ind fra 2009).

Vælgerne i Slesvig-Holsten kan stemme på SSV's liste i hele delstaten, men partiet opstiller dog kun valgkredskandidater i Sydslesvig.

Hvor er SSV ellers repræsenteret?

SSV er en stærk politisk faktor på kommunalt plan i Sydslesvig og råder over flere end 200 mandater i 76 kommunalbestyrelser.

I delstatens nordlige kommuner opnår partiet delvist over 20 procent af stemmerne, og Flensborg har således en dansksindet overborgmester.

SSV er med over 3000 medlemmer det tredjestørste parti i Slesvig-Holsten.

(Kilder: Blandt andet SSV's hjemmeside, ssw.de)

Ritzau

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.