En person død i flyulykke i Sverige

Kort efter start styrtede et fly ned uden for Stockholm tirsdag aften.

Artiklens øverste billede
Et svensk sportsfly er styrtet ned i Sverige og har indtil videre kostet én person livet.

Et svensk sportsfly styrtede tirsdag omkring kl. 17.30 ned tæt på flyvepladsen Frölunda nord for Stockholm i Sverige. En person er dræbt, mens en anden person har fået alvorlige brandskader.

Det skriver Aftonbladet.

Piloten fik problemer kort efter start, men kunne ikke få flyet under kontrol. Derfor styrtede flyet ned i en skov og brød i brand.

Andet uheld på flyvestationen

Det svenske brandvæsen meldte om voldsom brand på stedet, og det er fortsat uvist, om den overlevende er uden for livsfare.

"Vi fandt ham et stykke fra flyet. Han blev fløjet med ambulancehelikopter til hospitalet med svære brandskader," siger redningslederen ved Södertörns brandvæsen, Per Hultman, til Aftonbladet.

Det er anden gang inden for kort tid, at et fly styrter ned ved flyvestationen. Den 27. marts havarerede et sportsfly af typen Eurocub ved Frölunda, men dengang overlevede piloten med få skader.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen