Breiviks vidner smutter på stribe

Den islamkritiske blogger Fjordman er det seneste vidne, som ikke vil støtte Breiviks forsvar.

Efter uger med anklagemyndigheden i angreb skulle denne uge have været det store comeback for Anders Behring Breiviks hold af forsvarere, som havde indkaldt 17 vidner.

Men vidne efter vidne har slået sig i tøjret, og mandag er vidnelisten skrumpet ind til 10 navne. Det skriver aftenposten.no.

Tanken var, at vidnerne skulle underbygge Breiviks virkelighedsopfattelse og sandsynliggøre, at han ikke nødvendigvis er utilregnelig. Men den forløbne uge har været et mareridt for forsvarerne, som har måttet se til, mens vidnerne er drysset ud af sagen.

Ønskede ikke at vidne

I fredags bad den kendte blogger "Fjordman", alias Peder Nøstvold Jensen, om at blive fritaget for vidnepligt, selvom han er nævnt ikke færre end 111 gange i Breiviks såkaldte "manifest".

Og i samme ombæring lykkedes det mullah Krekar, den islamske aktivist Mohyeldeen Mohammad og den islamkritiske forfatter Bruce Bawer at overbevise forsvarererne om at lade dem slippe.

"De mener, at de ikke har noget at tilføje i sagen og ønsker overhovedet ikke at vidne i sagen," siger en af forsvarerne, Tord Jordet, til NTB.

"Fjordman" er flyttet

Også fredsforskeren Johan Galtung og forfatteren Walid al-Kubaisi er trukket som vidner, og det samme er religionshistorikeren Hanne Nabintu Herland, som den 21. maj skrev i Aftenposten, at hun hellere ville i fængsel end vidne for Breivik.

"Fjordman" alias Peder Nøstvold Jensen, som Anders Behring Breivik har erklæret som sit største forbillede, skulle have vidnet mandag, men blev i weekenden fritaget for vidnepligt.

Nøstvold er nu flyttet til udlandet, hvorfra han per email over for Aftenposten pure afviser at have været mentor for Breivik. Han hævder, at "det politiske establishment" søger at udpege ham og andre "dissidenter" som syndebukke i sagen.

Jeg er ikke Breiviks "mentor"

"De udnytter skamløst denne sag, og jeg er folkefjende nummer 1 (efter Breivik, red.). Flere vil klandre mig personligt for massedrabet, fordi jeg angiveligt skal være Breiviks "mentor", selv om jeg aldrig har mødt ham," skriver han i en mail til avisen.

Den norske holocaustforsker Øystein Hetland fra Holocaustcentret opsummerer over for avisen Peder Nøstvold Jensens tekster således:

"Vesten, verdens bedste kultur, er under en dødelig trussel fra islam, multikulturalisme og kulturelt forfald."

Sammenfaldende tanker

Han nævner, at deres tanker er sammenfaldende på flere punkter.

Begge tror på teorien om Eurabia - at et hemmeligt, højtstående europæisk-arabisk netværk arbejder for, at muslimerne skal overtage Europa begge peger på multikulturalismen som et hovedproblem, og at feminismen har gjort vestlige mænd feminine og ude af stand til at forsvare deres kvinder mod muslimsk aggression.

"Fjordman" har på sin blog skrevet indgående om retssagen mod Breivik og beskrevet Breivik som "Wikipedia-terroristen" og en "udannet posør med et gudskompleks," skriver Aftenposten.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.