Franske jøder udsat for hadangreb

Tre jødiske skoleelever er blevet tæsket med hamre og jernstænger i antisemitisk angreb i Lyon.

En gruppe personer udstyret med hamre og jernstænger angreb søndag tre 18-årige jøder i den sydfranske by Lyon. Den franske indenrigsminister fordømmer det "ekstremt voldsomme" antisemitiske overfald.

Angrebet fandt sted sent søndag eftermiddag, da de tre ofre, som alle bar den traditionelle jødiske hovedbeklædning kippa, forlod en jødisk skole. Det oplyser politiet.

Flere personer omringede skoleeleverne og hånede dem, før en gruppe på omkring 10 personer begyndte at slå på ofrene. En af eleverne fik et åbent sår i hovedet, og en pige blev slået i nakken. Den tredje elev blev ramt på armene.

Vil bekæmpe aggression

Indenrigsminister Manuel Valls gør det klart, at han er "indstillet på at bekæmpe enhver aggression med udspring i religiøse årsager".

- Denne form for alvorlige handlinger er et bevidst angreb på vores republik, som giver enhver, uden undtagelse, mulighed for at leve i frihed og sikkerhed uanset religiøs overbevisning, siger ministeren.

Ofrene kom efter overfaldet under behandling, men er nu udskrevet fra hospitalet. Politiet har øget sin tilstedeværelse og overvågning af det kvarter, hvor overfaldet fandt sted.

Ifølge myndighederne var det mænd med nordafrikansk baggrund, som stod bag angrebet. Ingen mistænkte er blevet anholdt.

- Vi befinder os i det 21. århundrede, og der er unge mennesker, som med jernstænger og hamre går til angreb på personer, som bærer en jødisk hovedbeklædning, konstaterer advokat Alain Jakubowicz fra den franske menneskerettighedsorganisationen Licra.

Lyon ligger små 500 kilometer syd for Paris. Byen har et jødisk samfund på omkring 20.000 personer.

Ritzau

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.