Biskop til briterne: I er besatte af sex

Biskoppen i London langer ud efter slap moral og materialisme, der svækker ægteskabet.

Artiklens øverste billede
Biskoppen i London, Richard Chartres, opfordrer briterne til at benytte dronning Elizabeths 60-års jubilæum til refleksion og til at ændre deres livsførelse. Foto: Sang Tan/AP

Briterne er besat af sex, og Storbritannien hærges af skilsmisser.

Det siger Biskoppen i London, Richard Chartres, der opfordrer briterne til at benytte dronning Elizabeths 60-års jubilæum som statsoverhoved til refleksion og til at ændre deres livsførelse.

Samtidig langer han ud efter markedskræfterne og siger, at hurtig økonomisk fremgang har haft store familiære og samfundsmæssige omkostninger.

- Tilfældige forhold, separation og skilsmisse har nået epidemiske højder i vort samfund, siger Richard Chartres i en skriftlig erklæring forud for weekendens festivitas i forbindelse med dronning Elizabeths 60 år på den britiske trone.

- Storbritannien har det bedre materielt end nogen sinde. Men fremskridtene er sket på bekostning af vores forhold til hinanden og vort fælles liv, skriver han videre.

Biskoppen, der er en nær ven af prins Charles, opfordrer også politikere til at slå ned på de frie markedskræfter og til at give mere plads til civile samfundsinstitutioner.

- Det er vigtig at indhegne markedet, som har regeret de seneste 30 år, hedder det i biskoppens opsang.

Han peger blandt andet på, at det er en skandale, at en ud af fem unge i alderen 16 til 24 år er uden arbejde.

- Vi lever i en gældsøkonomi, og det kan ikke fortsætte. Vi må benytte dette jubilæum til at forstå, at en ny moral må få os til ikke at leve over evne og ikke låne af fremtiden, sådan som vi har hidtil har gjort, slutter biskoppen af.

Ritzau

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.