Serbiens præsident benægter folkemord

Drab på 8.000 muslimer i Srebrenica i 1995 var ikke folkemord, men krigsforbrydelser, siger Serbiens præsident

Artiklens øverste billede
Nikolic vandt overraskende over den siddende og proeuropæiske præsident Boris Tadic ved præsidentvalget 20. maj. Foto: AP

Den nyvalgte serbiske præsident, Tomislav Nikolic, siger, at massakren i Srebrenica i 1995, der kostede 8.000 muslimer livet ikke var folkemord, men alvorlige krigsforbrydelser.

- Der var intet folkedrab i Srebrenica, siger Nikolic i et interview med montenegrinsk stats-tv fredag og vækker minder om hans tid som ultranationalistisk leder i krigene i 1990'erne, der splittede det tidligere Jugoslavien.

- I Srebrenica blev alvorlige krigsforbrydelser begået af serbere, som skal findes, retsforfølges og straffes, siger Nikolic.

Ude med fordømmelse

Omkring 8.000 muslimske mænd og drenge blev dræbt i løbet af få dage, da bosniske serbere angreb det FN-beskyttede område Srebrenica i Bosnien i juli 1995.

Bosniens muslimske leder, Boris Izetbegovic, var øjeblikket ude med en fordømmelse af udtalelserne:

- At fornægte folkemordet i Srebrenica er ikke et skridt på vejen mod samarbejde og genoprettelse af tilliden, men præcis det modsatte. Det er en ny kilde til misforståelse og spændinger i regionen, siger Izetbegovic.

- Det sår alvorlige tvivl, om Tomislav Nikolics pro-europæiske standpunkt og hans forpligtelse til gode relationer i regionen, tilføjer han.

Støtter EU-medlemsskabet

Nikolic vandt overraskende over den siddende og proeuropæiske præsident Boris Tadic ved præsidentvalget 20. maj.

Siden bruddet med det anti-vestlige og ultranationalistiske radikale parti i 2008 har Nikolic stræbt efter at fremstille sig selv som en moderat populistisk nationalist og har støttet Serbiens bestræbelser for at blive medlem af EU.

Serbien opnåede status som kandidatland i marts, og EU har gjort det klart, at en forbedring af forholdet til nabolandene på Balkan er et vigtigt skridt i retning af EU-medlemskab.

Serbien har så småt forsøgt at genoprette forbindelserne til de tidligere fjender i Bosnien, Kroatien og Kosovo, men forsoningsprocessen har været langsommelig.

Ritzau

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.