Mand skar kones læber af og spiste dem
Jalousi var tilsyneladende motivet, da en mand skar sin kones læber af og spiste dem.
Det skriver bl.a. expressen.se.
Manden, der er tilknyttet det svenske medicinske universitet Karolinska Instituttet som docent, blev anholdt i sidste uge og indledningsvist sigtet for drabsforsøg.
Sigtelsen er siden blev ændret til grov mishandling, som angiveligt var en reaktion på en mistanke om, at den yngre hustru var manden utro.
Hustruen er hårdt ramt
Ifølge Aftonbladet har manden erkendt sine gerninger.
"Det virker ikke som om at han angrer, han ser det som, at hun har krænket ham," siger en kilde med indsigt i sagen til Aftonbladet.
Hustruens advokat, Ingela Hessius Ekman, fortæller til Aftonbladet, at kvinden er hårdt ramt.
"Hun har meget svære skader, lægerne kan endnu ikke sige, om skaderne kan udbedres. Det kommer til at tage tid, før man kan bedømme det," lyder det.
Manden skal nu gennemgå en mentalundersøgelse.