Sådan rykkede specialstyrkerne ud til Utøya

Lederen af de specialstyrker, der pågreb Anders Breivik, forklarede sig i dag i retten.

Artiklens øverste billede
Her går bevæbnede politibetjente i land på Utøya dagen efter angrebet den 22. juli 2011. Foto: AP.

Fredag den 22. juli 2011 om eftermiddagen var Terje Klevengen netop kommet hjem fra sin dagvagt ved specialstyrken Beredskabstroppen ved det norske politi, da hans datter ringede. Hun fortalte den garvede politibetjent, at der havde været en eksplosion i det centrale Oslo.

Terje Klevengen skyndte sig ud i sin bil og kørte mod politistationen. Ved ankomsten så han de første betjente fra Beredskabstroppen forlade stedet på vej mod regeringskvarteret, hvor bomben var eksploderet. Klevengen, der har tre års erfaring som aktionsleder i Beredskabstroppen, valgte da at indkalde alle betjente i enheden, inklusiv dem, som havde ferie og fri.

Derefter kørte han mod regeringskvarteret.

Gennemsøger bygningerne

"Da jeg kørte ind i kvarteret, havde jeg forberedt mig mentalt på, og jeg havde tænkt over, hvad vi kunne komme til at møde. Men da jeg kørte ind og så skaderne, må jeg indrømme, at det først var der, jeg fornemmede det enorme omfang," sagde Terje Klevengen fredag, da han vidnede i retssagen mod Anders Behring Breivik i Oslo. Det skriver vg.no.

Da han og andre betjente fra elitestyrken var ankommet, begyndte de at fordele opgaverne imellem sig. En prioritet var at lede efter flere bomber og andre trusler i området, da der ifølge Terje Klevengen ofte er flere trusler på et gerningssted.

Ud over at sikre stedet hjalp Beredskabstroppen med at lede efter kvæstede, mens man bibeholdt en reservestyrke i tilfælde af nye angreb. I Høyblokken, som var en af de skadede bygninger, fandt nogle af betjentene fem kvæstede mennesker.

Gerningsmand i uniform

Under aktionen i Oslos regeringskvarter fik betjentene at vide, at der var observeret en gerningsmand i vagt- eller politiuniform, der havde forladt stedet. Kort efter, at Beredskabstroppen havde færdiggjort deres del af redningsaktionen og havde trukket sig tilbage til et nærliggende torv, kom meldingen om, hvad der foregik på Utøya.

"Omkring klokken 17.30 ringede kommandocentralen og sagde, at der var ubekræftede meldinger om skyderi på Utøya. Jeg gav ordre til at trække mod bilerne og være klar. To minutter senere fik vi besked på flytte mandskaberne," forklarede Terje Klevengen fredag.

Allerede før det lokale politi havde bedt om hjælp, var den tungt bevæbnede styrke på vej ud af Oslo.

Helikopter ikke en mulighed

Transporten mod Utøya foregik i biler, da Terje Klevengen vidste, at forsvaret ikke ville kunne stille en helikopter til rådighed med kort varsel.

Undervejs blev der lagt planer om, hvad man skulle gøre, hvis en helikopter blev stillet til rådighed.

"Vi planlagde at sætte et hold af på Sollighøgda (landsby på vejen mellem Oslo og Utøya, red.), som kunne blive hentet af en helikopter, hvis den kom i luften tilstrækkeligt hurtigt. Men da vi nærmede os, var skydækket lavt og forholdene dårlige. De ville ikke kunne nå os, så vi kørte direkte."

Adskillige gerningsmænd

Undervejs mod Utøya havde Beredskabstroppen problemer med at få kontakt til det lokale politi, og først da en af betjentene fik fat i sin sambo og bedt denne om at kontakte det lokale politi, blev tingene koordineret.

"Jeg blev også ringet op af centralen, som fortalte, hvad der kunne vente os. Der var snak om tre til fem gerningsmænd med to-hånds-våben, kikkertsigte og sprængstoffer. Vi havde allerede set deres evner i regeringskvarteret," sagde Terje Klevengen.

Ved ankomsten til mødestedet med det lokale politi gik Beredskabstroppen om bord i en båd i tilstrækkeligt stort antal til, at de ville kunne imødekomme den trussel, de troede ventede. Ude på vandet gik bådens motor dog i stå.

Pågribelsen

Flere både kom dog til og sejlede flere betjente over på øen. Der hørtes stadig skud fra sydspidsen af øen, og derfor trak flere betjente fra Beredskabstroppen samt den 38-årige lokale betjent Håvard Gåsbakk den vej.

"En betjent fra Beredskabstroppen så en person gå i skovområdet. Det var tæt skov og meget krat, og derfor var det svært at få et overblik," forklarede Håvard Gåsbakk fredag i retten.

Betjentene trængte igennem krattet, og da stod Anders Behring Breinvik lige foran dem. Den forreste betjente råbte til Breivik, at han skulle gå ned på knæ, men han blev stående med hænderne ud til siden. Derefter tog Håvard Gåsbakk et skridt ud til siden og råbte, at Breivik skulle lægge sig ned, hvilket han gjorde.

Umiddelbart efter pågribelsen påstod Breivik, at han var anden bølge af angrebet, og at tredje bølge snart ville ramme og blive "et helvede for politiet."

"Da løb det koldt ned ad ryggen på mig. Jeg tænkte, at nu har terroren ramt Norge," sagde Gåsbakk fredag.

LÆS OGSÅ: Breivik sparede 21-årigs liv på Utøya

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.