400 indkaldt til dna-test i voldtægtssag

Norsk politi kritiseres for at opfordre flere hundrede mænd til at afgive en dna-prøve i voldtægtssag.

Artiklens øverste billede
Politiet har tidligere offentliggjort en fantomtegning af den formodede gerningsmand. Af de godt 200, som blev bedt om at afgive en dna-prøve i vinter, accepterede cirka halvdelen at lade sig teste. Arkivfoto: Polfoto

Flere hundrede mænd fra Oslo-området opfordres af politiet til at afgive en dna-prøve i forbindelse med en voldtægt af en ung kvinde. Det skriver Aftenposten. Politiet kontakter i disse dage cirka 200 mænd.

Et tilsvarende antal blev i vinter opfordret til at lade sig dna-teste. Totalt er over 400 personer dermed kontaktet i bestræbelserne på at finde den mand, som overfaldt og voldtog kvinden i oktober sidste år.

- Det er en tidskrævende efterforskning efter udelukkelsesmetoden, siger politiadvokat Cecilie Lilaas-Skari fra Kripos, der varetager bekæmpelse af organiseret og anden alvorlig kriminalitet.

Stor skala

Målgruppen er mænd i alderen 20-45 år fra det område, hvor voldtægten fandt sted.

- Vi tager også en skønsmæssig vurdering ud fra, at vi leder efter en mand af nordeuropæisk oprindelse, siger hun.

Ifølge brevet kan personerne afvise at lade sig teste. Men trods elementet af frivillighed er tilsynsmyndighederne kritisk over for den omfattende dna-testning.

I februar henvendte Datatilsynet sig til justitsministeriet for at få afklaret lovligheden af dna-prøver i så stort et omfang. Det er tilladt at indkalde enkeltpersoner til en test, men tilsynet finder det problematisk, når det gøres i så stor en skala.

Fantomtegning offentliggjort

- Det er en tendens, vi har set komme, og vi har al mulig grund til at tro, at det vil blive anvendt endnu mere. Hvor går grænsen for, hvor mange personer man kan indkalde? sagde direktør for Datatilsynet Bjørn Erik Thon i februar.

- Kan man indkalde en hel by, en bydel eller flere hundrede personer?

Datatilsynet har til opgave at holde øje med, at reglerne i persondataloven overholdes.

Politiet har tidligere offentliggjort en fantomtegning af den formodede gerningsmand. Af de godt 200, som blev bedt om at afgive en dna-prøve i vinter, accepterede cirka halvdelen at lade sig teste.

Ritzau

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.