Israel vil mindes massakren i München
Endnu engang søger Israel om et minuts stilhed under OL. Endnu engang er svaret nej.
I fire årtier ved nu 10 Olympiske Lege har Israel søgt om tilladelse til at afholde et minuts stilhed for de 11 israelske atleter og trænere, som blev dræbt under OL i München 1972, skriver CNN.
Gidselstagningen skete i de tidlige timer den 5. september 1972, hvor terroristgruppen Sorte September brød ind hos de israelske sportsfolk, som boede sammen i en lejlighed i den olympiske sportsby.
Kravet fra gidselstagerne lød, at 200 militante arabiske fanger fra israelske fængsler skulle frigives, ellers ville gidseltagerne dræbe deres gidsler. Tilfangetagelsen endte fatalt.
I et forsøg på en redningsaktion blev 17 mennesker dræbt; fem terrorister, en tysk politibetjent, samt alle 11 israelere.
Men nu vil Israels viceudenrigsminister Danny Ayalon ikke acceptere endnu et afslag, og har derfor valgt at tage de sociale medier, som Facebook og Twitter, i brug, for at ligge et pres på den Internationale Olympiske Komité (IOC).
Mindet vil aldrig forsvinde
Men endnu er der ikke rokket ved beslutningen.
IOC's præsident Jacques Rogge har skrevet et brev til Danny Ayalon, hvor han ikke direkte nævner anmodningen om et minuts stilhed, men forklarer at IOC "officielt hylder" mindet om de dræbte ved flere lejligheder, og vil fortsætte i samråd med den israelske Olympiske Komité.
"Vær forvisset om, at inden for den olympiske familie, vil mindet om ofrene for den forfærdelige massakre i 1972 aldrig forsvinde", skriver Jacques Rogge.
Med det svar er uacceptabelt, har Danny Ayalon skrevet på sin Facebook-væg.
Tragedien er jeres, ikke Verdens
Viceudenrigsministeren fortolker IOC's svar som, at tragedien er Israels og ikke de andre nationers.
"Det er en meget skuffende tilgang, og vi håber, at denne beslutning vil blive omstødt, så det internationale samfund kan huske, reflektere og lære om den mørke plet i De Olympiske Leges historie," skriver han videre i sin officielle erklæring på Facebook.
Efter blodbadet foreslog mange at aflyse legene, men med Israels velsignelse fortsætte man efter en dags udsættelse. Israel valgte dog at trække deres egne hold ud.
Skriv:
Synes du, der skal afholdes et minuts stilhed for de 11 israelske sportsfolk og trænere under de olympiske lege i London?