Bjærgning af Concordia begynder om få dage

Bjærgningen af det havarerede italienske skib Costa Concordia begynder inden for få dage, siger selskabet bag.

Artiklens øverste billede
Bjærgningsarbejdet indledes om få dage og ventes at komme til at vare frem til februar. Foto: AP

Det er nu blot et spørgsmål om dage, før bjærgningen af det forulykkede italienske skib Costa Concordia går i gang. Det fortæller selskabet Costa Crociere, der ejer skibet, i en pressemeddelelse.

32 mennesker omkom, da Costa Concordia den 13. januar kæntrede og lagde sig på siden efter at have ramt et undersøisk skær ved den italienske ø Giglio ud for Toscanas kyst. Der var i alt 4.229 personer om bord.

Spoler tilbage

Sammen med det italienske selskab Micoperi er det det amerikanske bjærgningsselskab Titan, der skal sørge for at hive det gigantiske vrag op af vandet og flytte det væk fra øen - en skibsflytning, hvis størrelsesorden aldrig er set magen til.

- Den eneste måde, vi kan gøre det på, er ved at rejse skibet op den samme vej, som det kæntrede, ligesom en film, man spoler tilbage, siger Silvio Bartolotti, der er administrerende direktør i Micoperi.

Det vurderes, at prisen for bjærgningen og flytningen af Costa Concordia, der vejer 44.612 ton og har en længde på 290 meter, vil løbe op i et beløb, der svarer til over 1,7 milliarder danske kroner.

Inden februar

Bjærgningens første fase vil gå ud på at sikre vraget, så man undgår, at det ryger ned på dybere vand. Selskaberne regner med, at den store tekniske udfordring vil være løst inden august, mens den endelige flytning vil være foretaget inden februar næste år.

Giglios beboere og miljøforkæmpere har udtrykt bekymring for, at det kan komme til at gå hårdt ud over naturen, hvis bjærgningen ikke går så glat som planlagt.

Ifølge Silvio Bartolotti vil man dog sørge for, at det biologiske liv på havbunden vil blive fjernet, inden arbejdet påbegyndes, og efterfølgende blive genskabt samme sted.

Affaldet efter flere omfattende boringer vil desuden blive pumpet op til overfladen og fjernet sikkert, så man undgår forurening.

Ritzau

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.