Høj radioaktiv stråling i Norge
Det norske fjeldområde Jutonheimen er for radioaktiv til madproduktion.
Jutonheimen er mest kendt for at være Norges og Nordeuropas største fjeldområde. Det naturskønne område er med utallige hytter og stier et særdeles populært vandreområde for tusinder af besøgende hvert år.
Men under overfladen gemmer Jutonheimen på en grim hemmelighed.
Efter Tjernobyls reaktor nummer fire smeltede og sprang i luften den 26. april 1986, blev der udsendt store mængder radioaktivt materiale i atmosfæren. Atommaterialet nåede Jutonheimen, og gjorde fjeldområdet til et af de mest ramte områder i Norge.
Efter en omfattende geologisk undersøgelse af et 3000 kvadratkilometer stort område slår norske geologer fra organisationen NGU fast, at dele af Jutonheimen har et langt højere radioaktivt niveau end tidligere anslået. Det skriver norske Aftenposten.
Radioaktive dyr
Det radioaktive materiale, der faldt ned over området efter Tjernobyl-ulykken, hedder Cesium-134 og har en halveringstid på to år. Men reduktionen er ikke gået som forventet, og undersøgelsen viser, at den østlige del af Valdresflya i Jutonheimen nu har 70 kilobecquerel cæsium per kvadratmeter.
"Vi er overraskede over, hvor meget forurening der er og har været i dele af området," siger Lavrans Skuterud, forsker ved Norges Radiation Protection Authority og rådgiver for rensdyrbrug, til Aftenposten.
Man har længe holdt sig fra at spise dyr fra området, og undersøgelsen tyder på, at nordmændene skal holde sig fra at sætte tænderne i dyrene i lang tid endnu.
Mængden af radioaktivt materiale er et godt stykke over grænseværdien for madlavning, og 7.500 rensdyr, som finder føde i området, er stadig ramt af radioaktiv forurening, viser undersøgelsen.
Det overraskende resultatet fører nu til, at NGU vil undersøge dele af Nord-Trøndelag og Nordland.
Hele Europa ramt
Den radioaktive sky, som blev sendt af sted efter nedsmeltningen af Tjernobyls ene reaktor, nåede det meste af Europa.
Også Danmark blev ramt, men på grund af vindretningen og gunstige vejrforhold fik Danmark kun en lille andel af atomnedfaldet.
Hviderusland var det land, der blev hårdest ramt. 23 pct. af landets areal blev berørt af katastrofen. Og ifølge de officielle tal lever 1,1 million hviderussere stadig i forurenede områder.