Nu indledes retssagen mod Malmøskytten

I lang tid skabte en snigskytte frygt, da han skød tilfældige personer med indvandrerbaggrund i Malmø.

I mere end et år skabte den 40-årige Peter Mangs i 2009 og 2010 frygt og usikkerhed i Malmø i Sverige, da han i løbet af godt et år dræbte et menneske og stod bag adskillige mordforsøg.

Mandag skal han stå til ansvar for sine handlinger, når retssagen mod ham begynder.

Her står Peter Mangs tiltalt for i alt tre mord og 12 mordforsøg i årene 2003 til 2010. Alle på nær et af ofrene har indvandrerbaggrund.

Efter mere end et års frit spil i Malmø for den formodede gerningsmand kunne byens borgere i november 2010 ånde lettet op, da det lykkedes politiet at anholde den formodede gerningsmand.

Det skete efter en omfattende efterforskning, hvor politiet kom på sporet af den 40-årige og kunne anholde ham i hans hjem i en landsby uden for Malmø, hvor politiet fandt en række våben og sprængstoffer.

De første uger efter anholdelsen forklarede Peter Mangs sig i detaljer under afhøringer hos politiet. Men det seneste år har han nægtet at tale med politiet og svare på spørgsmål.

Anklagemyndigheden mener alligevel, at den har stærke beviser mod manden. Adskillige vidner, e-mails, sms'er og andet materiale fra elektroniske medier indgår.

- Han har kun indrømmet to tilfælde af hærværk, siger statsadvokat Solveig Wollstad.

Hun mener, at der ligger et sammensat motiv til grund for Peter Mangs handlinger.

- Der findes en form for fremmedfjendtlighed. Men der er også andre motiver blandt andet aggression mod personer, som tidligere er dømt for strafbare forhold, siger Solveig Wollstad.

De to første mord blev ifølge anklagemyndigheden begået allerede i 2003, da to mænd på henholdsvis 23 og 66 år blev dræbt med få ugers mellemrum.

Det tredje drab blev begået i 2009, hvor en 20-årig svensk kvinde blev skudt. Vennen, som har indvandrerbaggrund, blev også ramt. Han overlevede, men blev alvorligt såret.

Ritzau

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.