- Opdateret 07/05/2012 kl. 00:19
Grækenland kræver redningsplan genforhandlet
Grækere sender neo-fascister ind i parlamentet og kløver de etablerede partier for nedskæringer. Leder af det største parti kræver lånepakke genforhandlet.
Lederen af Grækenlands største parti kræver redningspakken med EU, Den Internationale Valutafond og Den Europæiske Centralbank genforhandlet.
Grækenland og dets kreditorer tog uger om at nå til enighed om betingelserne for en nyt nødlån for at undgå græsk konkurs, men efter at græske vælgere søndag ydmygede regeringspartierne bag økonomiske nedskæringer og i hober flyttede deres støtte til euroskeptiske, spare-fjendtlige fløjpartiet, sagde den konservative partileder, Antonis Samaras, at han havde forstået budskabet.
»Vi er fast besluttede på at skabe en regering for vores nations frelse baseret på to grundpiller: at vi bliver i euroen og ændrer de økonomiske krav i redningspakken for at skabe vækst og lette presset på det græske samfund,« sagde Samaras sent søndag på græsk stats-tv.
Hans opfordring er et forsøg på at undgå ny tvivl om Grækenlands fortsatte medlemskab af euroen. Det er ikke, hvad Bruxelles havde håbet på og kan skabe ny blæst om euroen, når markederne åbner mandag morgen.
For få stemmer
Men da 50 pct. af stemmerne sent søndag var talt op, havde socialisterne fra Pasok og Samaras’ Nyt Demokrati kun fået omkring 35 pct. af stemmerne. Det er ikke nok til et flertal, og de to partier er de eneste, der har støttet de nedskæringer, som har været et krav for at modtage nødlån og undgå konkurs.
Valgets store vinder er lederen Alexis Tsipras af Syriza, en alliance af den yderste venstrefløj, som har været stærk kritiker af nedskæringerne. Partiet er en græsk version af Enhedslisten og har rod i det kommunistiske parti. Det ser nu ud til at tredoble sit stemmetal fra 2009 på 5 pct. til 16 pct. og blive det andet største parti foran Pasok, som ved det seneste valg fik 44 pct. af stemmerne, men nu knap kan skrabe 14 pct. sammen. Nyt Demokrati ser ud til at være gået tilbage fra 33 pct. til 20 pct.
Miner ved grænsen
Den anden overraskelse er, at det neo-fascistiske parti Gylden Daggry bliver valgt ind i parlamentet med knap 7 pct. af stemmerne. Partiet har under sin valgkamp lovet at deportere Grækenlands op mod en mio. illegale indvandrere og placere miner på grænsen til Tyrkiet, som i dag er en motorvej for illegale indvandring ind i EU.
Sammen med 7-10 pct. til det nystiftede, nationalistiske højrefløjsparti, Uafhængige Grækere, bekræfter det både en skarp højre og venstredrejning i græsk politik. Samlet set så op mod 10 partier ud til at være kommet ind i det græske parlament.
Samaras ord lå ikke langt fra budskabet fra Pasoks leder, tidligere finansminister Evangelos Venizelos. Han opfordrede alle pro-EU partier til at gå sammen i en bred samlingsregering. Trods fløjpartiernes mere euroskeptiske positioner, ønsker de nemlig alle at Grækenland bliver i euroen.
»En koalitionsregering af de to gamle partier med et smalt flertal ville ikke give nok legitimitet; hverken nationalt eller internationalt. En national samlingsregering med alle partier, der støtter en europæisk kurs – uanset deres holdning til låneaftalen, giver mere mening,« sagde han.
Klart budskab til Merkel
Men Tsipras sagde, at han i stedet ville forsøge at danne en venstrefløjsregering, som vil forkaste låneaftalen og »kontrakten om underkastelse.«
Han sagde også, at grækernes klare afvisning af sparekursen var et klart budskab til den tyske kansler Angela Merkel.
Som det største parti vil lederen af Nyt Demokrati, Antonis Samaras, over de næste tre dage få første bud på at forsøge at danne en regering. Hvis det ikke lykkes, går muligheden videre til det næste parti og derefter et tredje parti, men vil til sidst udløse nyvalg.
Flere græske kommentatorer forudså i går, at der vil komme et nyt valg om få måneder.
Jordskælvsvalg
Valgresultatet er et jordskælv i græsk politik, der totalt ændrer det politiske landkort. Det er udløst af vælgere, som holder de tidligere regeringspartier ansvarlig for en rekordarbejdsløshed på over 21 pct., stigende skatter og faldende lønninger, som har gjort det til en daglig kamp for mange at sætte mad på bordet og betale husleje samtidig med, at de har fyldt egne lommer.
»Valget var min chance for endeligt at give igen. I dag var min dag, og jeg har ikke stemt på nogen af de store partier. De begge gennemsyrede af korruption,« skummede Spiro, en renseriejer.
Den næste regering skal allerede i juni skære yderligere 85 mia. kr. af de offentlige budgetter efter aftale med landets kreditorer, hvis det skal have den næste portion penge og undgå konkurs. Det vil skabe yderligere blæst om eurozonen, hvor Spanien og Italien i forvejen er under pres.