• Opdateret 06/05/2012 kl. 21:21

Sarkozy har erkendt sit valgnederlag

Nicolas Sarkozy har erkendt sit nederlag ved det franske præsidentvalg.

Artiklens øverste billede
Nicolas Sarkozy har ringet til François Hollande og ønsket ham tillykke med valgresultatet. Foto: Michel Euler/AP

Præsident Nicolas Sarkozy er tidligt på valgaftenen gået på talerstolen i partihovedkvarteret for det konservative parti UMP, hvor han erkender sit nederlag til rivalen François Hollande ved søndagens franske præsidentvalg.

- Den franske befolkning har truffet et valg. François Hollande er Frankrigs præsident, og han fortjener respekt, siger Sarkozy til flere tusinde af sine partifæller, som flere gange afbryder hans tale med hyldestråb.

- Jeg har over telefonen ønsker Hollande held og lykke, siger Sarkozy, som understreger, Frankrig står over for enorme problemer.

Vil ikke lede under valgkamp

Sarkozy siger, at han har gjort sit bedste for at forsvare de værdier, som Frankrig og UMP står for. Og han gør det klart, at han ikke vil lede UMP under den kommende valgkamp op til parlamentsvalget i juni.

I valgkampen antydede Sarkozy, at han helt ville forlade politik, hvis han tabte valget.

Men det tyder det ikke til nu. Den afgående præsident minder sine skuffede tilhængere om at have brugt al sin energi på politik i de seneste 10 år.

- I denne nye æra vil jeg forblive en af jer, men min plads vil ikke være den samme. Mit engagement for mit land vil nu blive anderledes, men tiden vil ikke ændre de bånd, der er mellem os, siger han til sine tilhængere, hvoraf mange er stærkt bevægede.

- Lad os være et stærkt og forenet Frankrig, siger Sarkozy i partihovedkvarteret, hvor stemningen står i stærk kontrast til valgaftenen for fem år siden.

"Bling-bling"

Der var udbredt optimisme og opbakning til hans reformplaner, da Sarkozy kom til magten i 2007 efter at have besejret Hollandes daværende samlever, Ségolène Royal.

Kun en lille del af de reformer, som han lovede, er gennemført, og han er nu den første præsident, som ikke er blevet genvalgt siden Valery Giscard d'Estaing i 1981.

Sarkozys omstridte stil, som i Frankrig kaldes "bling-bling", og hans fester med nogle af Frankrigs rigeste samt det opsigtvækkende ægteskab med supermodellen Carla Bruni, har fået mange til at vende sig mod ham.

Iagttagere fremhæver hans vigtige rolle i bestræbelserne på at få EU gennem gældskrisen i et tæt parløb med Tysklands forbundskansler, Angela Merkel.

- Historikere vil formentligt vurdere Sarkozy i et langt mere positivt lys, end det, som de fleste ser ham i nu, siger den anerkendte kommentator Dominique Moisi fra tænketanken IFRI til fransk tv.

Læs portræt: Hollande blev ikke taget alvorligt

Ritzau

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.