45.000 evakueret efter bombefund

Fund af bombe fra Anden Verdenskrig udløser masse-evakuering i Tyskland

Artiklens øverste billede

Store dele af den tyske by Koblenz ligner søndag formiddag en spøgelsesby, efter at omkring 45.000 mennesker er blevet evakueret efter fundet af en stor bombe fra Anden Verdenskrig.

Den 1,8 ton tunge bombe menes at være kastet ned af det britiske luftvåben under krigen. Samtidig med fundet af den store bombe blev en mindre bombe fundet i Rhinen.

Største evakuering siden krigen

Der er tale om den største evakuering i Tyskland siden krigen. 2.500 mennesker er involveret i evakueringen, hvor de mange mennesker er blevet bragt til skoler, mens arbejdet med at desarmere bomberne pågår.

Ifølge talsmand for det tyske brandvæsen Manfred Morschhäuser er evakueringen forløbet "problemløs".

Mange indbyggere forlod allerede deres huse lørdag. Også byens hovedbanegård er blevet evakueret. Myndighederne siger, at arbejdet med at desarmere og fjerne bomberne begynder klokken 15.00 søndag.

Mange millioner bomber blev kastet ned over Tyskland under Anden Verdenskrig. Årtier efter ligger der fortsat titusinder af ueksploderede bomber rundt om i Tyskland.

Ritzau

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen