Norske nynazister snakket ud af miljøet
En enkelt politimand fik norske nynazister til at bryde med miljøet. Metoden breder sig.
En alvorlig samtale med politiet har været den udløsende faktor for, at flere norske nynazister har valgt at forlade deres gamle miljø. Det fremgår af en ny masteropgave.
Forsker ved politihøjskolen i Oslo Tore Bjørgo mener, at det er overordentligt interessant.
- Samtlige af dem, der har været udsat for en såkaldt bekymringssamtale, siger, at det har været vigtigt for dem. Der er sikkert tale om forskellige grader af vigtighed, men for nogen har det været helt afgørende, siger han til den norske statsradiofoni, NRK.
200 samtaler på et år
Politioverbetjent Bjørn Øvrum har i 16 år været involveret i kriminalpræventivt arbejde.
- Vi bemærkede, at der, som tiden gik, blev flere og flere uniformerede højreekstreme, som gik på gader og stræder i pilotjakker og militærtøj, siger politioverbetjenten.
Øvrum begyndte at invitere unge til en bekymringssamtale sammen med deres forældre på politistationen.
Øvrums bekymringssamtale er nu blevet et vigtigt værktøj for både almindeligt politi og Politiets Sikkerhetstjeneste (PST). Alene på en enkelt politistation blev der sidste år gennemført omkring 200 samtaler.
Manglede sociale relationer
Der har ikke været gennemført nogen forskning af metoden, før den tidligere nynazist Tom Kimmo Eiternes begyndte at gennemføre dybdeborende interviews med ni tidligere nynazister om, hvad der fik dem til at forlade miljøet.
Alle siger, at bekymringssamtalen har været meget vigtig eller helt afgørende for, at de valgte at bryde ud af miljøet.
- Det viser sig jo, at samtlige af dem, der blev nynazister, manglede sociale relationer i deres liv, hvad enten det var en faderskikkelse eller noget andet. Dette tilhørsforhold var primærmotivet for at gå ind i de nazistiske miljøer, siger Eiternes.