Vidne: Skoven bevægede sig
Jordskred i Norge fik grantræerne til at bevæge sig, fortæller nordmand tæt på jordmasserne.
77-årige Anton Lothe er stået op for at gå på toilettet. Klokken er syv om morgenen. Det er dagen efter nytårsaften.
Han registrerer, at strømmen er gået i hans hus på Byneset sydvest for Trondheim i Norge, og da hun kigger ud af vinduet mod den hvide, snebeklædte bjergside, møder der ham et overraskende syn.
"Pludselig begyndte trærne og skoven at røre på sig. Sneen blev sort," siger Anton Lothe til Adressa.no.
Kæmpe jordskred
Fra sit hus kan den 77-årige nordmand følge de massive jordmasser, som kommer flydende uden for huset godt 100-200 meter væk.
Jordskredet er blevet vurderet til at være op til en kilometer langt og 100 meter bredt. Det blokkerede veje og rev et strømkabel over.
Det udløst katastrofealarm og både politi, brandvæsen, ambulancer og en helikopter blev sendt til området, hvor Anton Lothe befandt sig.
40 evakueret
Han vækede sin kone og svigersøn, og de tre blev kort efter evakueret.
En helikopter fløj i timerne efter, at alarmen gik, fra hus til hus for at evakuere beboerne. Godt og vel 40 er blevet evakueret. Flere huse er fortsat i fare for at drukne i jordskredet.
"Jeg var ikke så bange, for jeg vidste ikke, hvad der skete," siger Anton Lothe, der ikke nåede at få nogle ejendele med sig.
Frygter nye jordskred
Norske politi sagde tidligere på dagen, at jordskredet var uden for deres kontrol.
Myndighederne frygtede nye jordskred og opfordrede alle i en radius på omkring 1,5 km. at flygte.
Indtil videre er der ikke blevet meldt om dødsfald eller ødelagte huse.
Geologer var i luften i helikopter for at forsøge at danne sig et overblik over, hvordan jordskredet kunne udvikle sig.
SE VIDEO FRA HELIKOPTER HER
LÆS OGSÅ: Jordskred i Norge udløser alarm