Kvindelig soldat tvunget til nøgenbadning
En norsk soldat blev tvunget til at tage alt tøjet af og bade sammen med 30 mænd.
Kan man virkelig tvinge en kvindelig soldat til at skulle bade nøgen sammen med 30 mænd på en feltøvelse?
Det mente den 23-årige norske soldat Alice Asplund ikke, men en norsk løjtnant havde en anden opfattelse.
"Jeg fik besked på, at alle skulle bade nøgne, inklusiv mig, Jeg sagde, at han ikke kunne tvinge mig til at bade nøgen sammen med alle mændene, men det svarede han, at det kunne han," siger den chokerede soldat til den norske avis, Avis Nordland, der torsdag kunne fortælle kvindens historie.
Skulle tage alt tøjet af
Hændelsen skete på en feltøvelse i september i år.
Alice Asplund var af sted på en tredages lang øvelse sammen med en række mandelige soldater, og efter en lang dag fik de af de øverstbefalende besked på, at de skulle bade nøgne.
Den kvindelige soldat havde dog ikke lyst til at smide alt tøjet foran sine mandelige kollegaer, og hun spurgte, om hun ikke kunne beholde sin sports-bh og et par boksershorts på.
Den forespørgsel blev dog promte afvist af løjtnanten, og Alice Asplund måtte smide selv det inderste tøj og bade i det kolde å-vand, mens hun efterfølgende grædende gik tilbage mod lejren.
"Jeg skælvede og var bange hele tiden. Når du melder dig i militæret får du aldrig besked på, at du kan risikere at blive udsat for dette. Hvis det er tilfældet, burde kvinder blive advaret mod sådanne situationer," siger Alice Asplund ifølge den norske avis VG.
Episoden blev anmeldt
Hun kunne efter epsioden stadig ikke forstå, at løjtnanten havde tvunget hende til nøgenbadningen, og sammen med sammen med sin familie blev hun enige om, at gå rettens vej.
Den kvindelige soldat meldte sagen til det nærmeste politidistrikt, der valgte at lade sagen gå videre til militærpolitiet.
De involverede i sagen blev afhørt, men militærpolitiet kom frem til, at der ikke var begået noget ulovligt, og de lod derfor sagen ligge.
Den blev henkastet til at være en intern personalesag, skriver Avis Nordland.
Forsvaret: Totalt uacceptabelt
Men siden sagen torsdag kom frem i medierne, har den dog ikke ligget stille, og det norske forsvar er blevet stillet til ansvar for hændelsen, der ifølge en talsmand for den norske forsvarschef ikke er iorden.
"Det er totalt uacceptabelt, at nogle af vores soldater mod sin vilje skal være tvunget til nøgenbadning, mens andre kigger på. Selvom felthygiejne indgår som en del af et uddanelsesprogram, så skal der tages hensyn til den personlige integritet. I denne sag gik dette uddannelsesprogram langt udover Forsvarets normer, og hvad vi står for, og det er noget vi beklager," siger Oberstløytnant Bent-Ivan Myhre ifølge VG, og understreger at den slags ikke burde finde sted.
Det gjorde det dog og for Alice Asplund har det ændret hendes syn på forsvaret.
"Denne episode har ødelagt meget for mig. Tidligere kunne jeg godt anbefale kvinder at søge i militæret, men det kan jeg ikke mere. Det bliver alt for svært, når jeg tænker på denne epiosde," siger Alice Asplund til VG.