Kvinde alene med død mand i tre døgn

En ældre kvinde måtte tilbringe tre døgn alene med sin druknede mand, før hun fik hjælp.

En ældre kvinde og hendes mand havde været ude at sejle i en båd, da de kæntrede ved en ø i Jämtland i den midtvestlige del af Sverige.

Det skriver Länstidningen i Östersund ifølge det svenske nyhedsbureau TT.

Manden druknede, mens kvinden overlevede. Hun forsøgte at tilkalde hjælp via sin mobiltelefon, men den virkede ikke, og hendes råb blev heller ikke hørt.

Hvorvidt kvinden bjærgede manden op i båden eller fik dem begge på land på øen, fremgår ikke, men kvinden hverken sov eller spiste fra onsdag til lørdag, hvor hendes råb endelig blev hørt på fastlandet.

null

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen