Islændinge klar til ny grundlov
Under Anden Verdenskrig overtog Island sin grundlov fra Danmark. Nu får landet sin egen.
Islændinge har lørdag været ved stemmeurnerne igen.
Denne gang for at vælge blandt de godt 500 almindelige mennesker, der stillede op til et forfatningsråd. De op til 31 rådsmedlemmer skal deltage i arbejdet med at udarbejde en ny islandsk grundlov.
- Folk på alle niveauer er blandt kandidaterne, siger talsmand for justitsministeriet Hjalti Zophoniasson.
Han siger til nyhedsbureauet AFP, at valget er spændende, men erkender også, at valgdeltagelsen ikke er så høj.
Valgprocent på 50 procent
Halvvejs i valghandlingen regner han med, at valgdeltagelsen kommer til at ligge på omkring 50 procent blandt de 230.000 stemmeberettigede islændinge. Afstemningsstederne er åbne til klokken 22 islandsk tid (klokken 23 dansk tid).
Den ny forfatningsråd skal samles næste år for at udarbejde en ny grundlov, der skal erstatte den, som Island adopterede fra Danmark efter at være trådt ud af personalunionen og erklærede sig uafhængigt i 1944.
- Det er første gang i historien, at et lands grundlov gennemgås på en sådan måde i en direkte demokratisk proces, siger Berghildur Erla Bergthorsdottir, der er talskvinde for komitéen, der står for arbejdet med at etablere et forfatningsråd.
Overtog dansk grundlov
Island har på intet tidspunkt udarbejdet en egen grundlov, men overtaget den danske ved blot at erstatte ordet "konge" med "præsident". Kravet til en ny forfatning øgede i forbindelse med nationens økonomiske sammenbrud i 2008.
- Det er meget vigtigt for almindelige borgere, som ikke har interesse i at opretholde den nuværende situation, at deltage i en revision af forfatningen, siger statsminister Jóhanna Sigurdardóttir til nyhedsbureauet AP og tilføjer:
- Vi håber, at en ny forfatning vil føre til en rekonstruktion og en forsoning. For at få det til at ske er det nødvendigt, at hele nationen er involveret, siger hun.