Europa

EU: Forlænget grænsekontrol er helt som forudset

Hvis Schengen-samarbejdet dør, så dør Europa, siger EU's migrationskommissær ved ministermøde i Luxembourg.

Seks lande har meddelt EU-Kommissionen, at de vil forlænge deres interne grænsekontroller.

Det er Danmark, Sverige, Norge, Tyskland, Østrig og Frankrig.

EU's migrationskommissær, Dimitris Avramopoulos, siger, at EU-Kommissionen nu vil bedømme meddelelserne, som han betegner som "forudsete".

- Vi vil bedømme indholdet og diskutere det med alle medlemslande, siger Avramopoulos fredag ved ankomsten til et EU-møde i Luxembourg.

- Denne forlængelse er inden for det, der allerede er forudset, siger han.

EU-kommissæren mener, at meddelelserne er kommet nu, fordi kontrollerne skal varsles en måned i forvejen.

Han afviser, at de langvarige kontroller, som adskillige medlemmer af Schengen-samarbejdet har indført og opretholdt, bliver døden for et Europa med åbne indre grænser.

- Schengen er i live. Schengen vil blive ved med at være i live. Det er vores pligt, siger Avramopoulos.

- For hvis Schengen dør, så dør Europa, siger han.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Camping 2018: Fire spørgsmål om campingtendenser
Eksperten Anne-Vibeke Isaksen fortæller om aktuelle campingtendenser og viser vej til nogle af de mest specielle og spændende campingpladser, det er værd at besøge i Danmark og Europa i 2018. 
Se flere
Biler
Tænk dig godt om, før du køber en brugt dieselbil
Udbuddet af nyere brugte dieselbiler er pænt. Du skal helst gå efter en model med de nye Euro 6-motorer og dagligt køre motoren driftsvarm, for at det er en god idé, siger eksperter. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her