*

Breaking
Få breaking news via vores app | Få nyheden på mail
Europa

Britisk indenrigsminister vil indføre 15 års fængsel til folk, der har set ekstremistisk materiale på nettet

Offentliggør man information om de britiske politistyrker, kan det også udmønte i hård straf.

Den konservative, britiske indenrigsminister, Amber Rudd, forklarede tirsdag, at det ifølge britisk anti-terrorlovgivning tidligere har været strafbart at downloade og gemme det såkaldt »terror-relaterede materiale«, men at der ingen straf var mod gentagne gange at streame videoerne online eller læse artikler på nettet. Det skal der nu laves om på.Foto: Rui Vieira/AP.

Radikaliseringen af potentielle terrorister finder ofte sted på nettet. Med et par klik kan brugere få adgang til en verden af højrefløjs-propaganda, bombemanualer, jihad-hjemmesider og hadprædikener. Men det skal ikke længere være risikofrit for briterne at se den slags indhold på nettet.

Hvis de gør det flere gange, skal de nu kunne få op til 15 års fængsel. Det annoncerede den britiske indenrigsminister, Amber Rudd, tirsdag, ifølge blandt andre The Guardian og Sky News. Det samme gælder de, der offentliggør information om britiske politistyrker med det formål at planlægge et terrorangreb.

Rudd forklarede, at det ifølge britisk anti-terrorlovgivning tidligere har været strafbart at downloade og gemme det såkaldt »terror-relaterede materiale«, men at der ingen straf var mod gentagne gange at streame videoerne online eller læse artikler på nettet.

»Ekstremistisk og terror-relateret materiale kan stadig publiceres online, og det er derefter alt for nemt at få adgang til på visse enhed inden for sekunder; budskaber om had og vold er tilgængeligt fra en hvilket som helst bærbar computer eller smartphone,« lød det fra indenrigsministeren på et pressemøde tirsdag, hvor hun præsenterede den lovændring, der altså nu skal gøre det ulovligt at kigge på den slags materiale gentagne gange.

Ifølge The Guardian har en analyse fra det britiske indenrigsministerium vist, at Islamisk Stat (IS) siden 1. september 2016 har publiceret næsten 67.000 tweets på engelsk, hvorfra der linkes videre til terrorgruppens propagandamateriale på utallige online platforme. På de første otte måneder i 2017 er der blevet delt over 44.000 links til propaganda-materialet. Det gør det engelsk-talende publikum til IS' næststørste efter de arabisk-talende.

Det skal kun være muligt at blive dømt, hvis man gentagne gange har kigget på den slags materiale - og ifølge det britiske indenrigsministerium skal det stadig være muligt for de anklagede at fremsætte et såkaldt »rimeligt forsvar«, så journalister, akademikere, advokater og andre, som måske har legitime årsager til at kigge på den slags materiale, kan undgå fængselsstraf.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her