Forsker: »Den spanske premierminister vil sætte hårdt mod hårdt«

Det var voldsomme scener, der udspillede sig under folkeafstemningen om Cataloniens uafhængighed i Spanien søndag.

Mindst 844 personer og 33 politibetjente kom til skade, da det nationale spanske politi forsøgte at forhindre afstemningen. Øjenvidner fra Barcelona har berettet om, at politiet blandt andet brugte knipler og skød med gummikugler på demonstranter.

Baggrunden for politiets voldsomme handlinger mod valgstederne skyldtes, at afstemningen ikke blev anerkendt som lovlig ud fra den spanske grundlov. Derfor var spansk politiet sat ind af den nationale regering for at forhindre afstemningen, mens det catalanske politi ikke brød ind.

Politivolden, der resulterede i lukningen af 79 ud af de 2315 valgsteder, skyldes i høj grad, at den spanske premierminister, Mariano Rajoy, ønskede at vise, at han tør »sætte hårdt mod hårdt.«

Det vurderer Morten Rievers Heiberg, der er Spanien-forsker og professor på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk ved Københavns Universitet.

»Jo hårdere linje Mariano Rajoy fører, jo større opbakning får han i borgerlige kredse - både i Spanien og i resten af Europa. Så han har også en udenrigspolitisk interesse i at sætte hårdt mod hårdt over for det, han mener, er en ulovlig folkeafstemning,« siger professoren til Jyllands-Posten over telefonen fra Madrid.

Det bliver svært for den catalonske præsident, Carles Puigdemont, at udnytte, at 90 pct. af vælgerne stemte »ja« til et uafhængigt Catalonien, når kun 42 pct. af de stemmeberettigede valgte at stemme.

»Det er opsigtsvækkende, at Carles Puigdemont erklærer en sejr på baggrund af det her relativt svage resultat. Men for ham handler det ikke så meget om, hvor mange der stemte. Han vil bruge resultatet til at fremtvinge en uafhængighedserklæring fra den spanske regering,« lyder det.

Den spanske premierminister, Mariano Rajoy, har efterfølgende benægtet, at der overhovedet skulle have fundet en folkeafstemning sted, mens den catalonske leder holder fast i, at et flertal nu har vedtaget et selvstændigt Catalonien.

De to ledere har derfor en vidt forskellig holdning til, hvad der er egentligt skete under afstemningen mandag, og de kæmper nu om »retten til fortællingen.«

»Rajoy kan godt benægte, at afstemningen juridisk har fundet sted - det er hans fortælling. Puigdemonts fortælling er, at et flertal ønsker et uafhængigt Catalonien,« siger han.

Hele situationen er ifølge forskeren udtryk for, at centralmagten og regionen Catalonien er gledet længere væk fra hinanden. Derfor kan et nyt valg måske være løsningen.

»En udvej på det her kan være, at der kommer nyvalg i Catalonien. Regeringen i Catalonien er sammensat af så forskellige kræfter, at den slet ikke kan lede - politikerne har intet fælles politisk projekt, lyder det fra Morten Reivers Heiberg, som fortsætter:

»En ny regering i Catalonien kunne være en anledning til, at den catalonske og spanske regering sætter sig ved forhandlingsbordet igen,« lyder det.

Der har været konflikt om selvstændighed mellem Spanien og Catalonien i flere hundrede år. Det er ifølge Morten Reivers Heiberg et område, som Spanien aldrig har kunnet dominere helt, men omvendt også et område, som Catalonien har haft rigtig svært ved at kontrollere selv.

Catalonien bliver ikke anerkendt som selvstændigt land af EU og i FN - hvis det skal anerkendes internationalt, skal Spanien også stemme for det.

Så at Catalonien bliver anerkendt som et selvstændigt land, mener Morten Reivers Heiberg er »nærmest en umulighed.«