Europa

Statsanklager truer løsrivelseslystne borgmestre i Catalonien

Hundredvis af borgmestre risikerer anholdelse, hvis de bakker op om afstemning om catalonsk selvstændighed.

Den spanske statsanklager truer med at anholde borgmestre i Catalonien, hvis de støtter planerne om en folkeafstemning om selvstændighed til regionen.

Der skulle være tale om flere end 700 borgmestre, som der nu er blevet åbnet en efterforskning af. De er ifølge nyhedsbureauet AFP blevet indkaldt til retsmøde i sagen.

Det regionale parlament i Catalonien i det nordøstlige Spanien ønsker at gennemføre en folkeafstemning om løsrivelse 1. oktober.

Forfatningsdomstolen i Madrid har dog suspenderet den lov, der giver mulighed for den kontroversielle afstemning. Den spanske premierminister, Mariano Rajoy, er bestemt ikke tilfreds med udsigterne til en afstemning.

Det er Spaniens kong Felipe heller ikke. Onsdag har han for første gang udtalt sig om krisen, som landet befinder sig i.

Den spanske forfatning vil sejre over enhver, der forsøger at splitte demokratiet ad, mener han ifølge den spanske avis El País.

Trods modstanden ser det ikke ud til, at de catalonske politikere har tænkt sig at rette ind.

Der er i alt 947 borgmestre i Catalonien. De 712 borgmestre, der risikerer anholdelse, er dem, der indtil videre har tilbudt at stille lokaler til rådighed ved en eventuel afstemning.

Flere catalonske politikere har tidligere sagt, at de vil kæmpe for en folkeafstemning, om det så koster en fængselsstraf.

Catalonien har længe haft en selvstændighedsbevægelse. Regionen med 7,5 millioner indbyggere er mere velhavende end det øvrige Spanien. Den har sit eget sprog og egen kultur.

I de senere år, hvor Spaniens økonomi har været i krise, har der været utilfredshed i Catalonien med, at regionen sender penge til andre dele af landet. Det har fyret op under debatten om selvstændighed.

Meningsmålingerne siger, at et flertal af indbyggerne i Catalonien ønsker en folkeafstemning, der kan afgøre spørgsmålet om selvstændighed.

Men målingerne siger også, at et lille flertal vil forblive en del af Spanien.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: Det ligner en catalansk farce
I debatten om, hvorvidt Catalonien skal være en selvstændig stat eller ej, kommer Rosa Sala Burgaya 4/2 med flere postulater.
Debat: Catalonien fik en høj grad af uafhængighed
Steen Gimsing, speciallæge, Esbjerg Ø
Lars Nielsen bestrider 1/2 mit synspunkt (26/1), at en retsstat hviler på grundloven, og hævder også, at ”spanierne” har besat Baskerlandet og Catalonien.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Camping 2018: Fire spørgsmål om campingtendenser
Eksperten Anne-Vibeke Isaksen fortæller om aktuelle campingtendenser og viser vej til nogle af de mest specielle og spændende campingpladser, det er værd at besøge i Danmark og Europa i 2018. 
Se flere
Biler
Den klassiske Volvo stationcar er tilbage
Har du savnet den ikoniske store svenske stationcar med plads til det hele, så er der håb forude. Til august er Volvo klar med en ny V60, der er større end den gamle V70. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her