Mand med 1,20 meter langt svær anholdt nær Buckingham Palace: Sag efterforskes som terror
Manden gjorde skade på to betjente.
To britiske betjente blev såret, da politiet fredag aften ville anholde en mand nær Buckingham Palace.
Manden havde parkeret sin bil i et ulovligt område på The Mall tæt ved den britiske monarks officielle residens i London.
Betjente, der var på stedet, spottede et stort våben i bilen og nærmede sig for at anholde manden. Våbnet viste sig ved nærmere eftersyn at være et 120 cm langt sværd.
Manden råbte gentagne gange "Allahu akbar", der betyder "Gud er størst" på arabisk.
Da betjentene ville anholde ham, fik de mindre skader på armene, oplyser det britiske politi på sin hjemmeside.
Den 26-årige mand ved hjælp af peberspray anholdt på stedet for at forårsage skade på politiet. Lørdag morgen meddelte politiet, at hændelsen desuden bliver efterforsket som terror.
»Dette er en rettidig påmindelse om, at terrortruslen mod Storbritannien forbliver alvorlig,« siger Dean Haydon, leder af antiterrorenheden i Metropolitan Police.
Begge betjente blev behandlet på hospitalet og er siden blevet udskrevet. Den 26-årige blev ligeledes bragt til behandling for mindre skader.
Manden, der kommer fra Luton-området, havde tilsyneladende ingen interaktioner med andre på stedet, og der er ikke meldinger om flere, der skulle være kommet til skade. Politiet mener, at manden handlede alene.
»Jeg vil gerne hylde de modige og professionelle betjente, der hurtigt fik denne hændelse under kontrol. Deres årvågne, brave og kvikke respons viser, hvordan vores betjente beskytter offentligheden i disse tider,« siger Haydon.