Drabsdømt rocker frygter dårlige forhold i fransk celle

Krigsminister er idømt fængsel på livstid, men Frankrig kræver ham også dømt for overfald i Marseilles.

Risikoen for umenneskelig behandling i et fængsel i Sydfrankrig er så stor, at en dansk drabsdømt rocker protesterer imod at lade sig udlevere.

Frygten bliver luftet af Bandidos-rockeren Ian Ramm Hansens advokat i et retsmøde tirsdag i Retten på Frederiksberg.

- De overholder ikke de rettigheder, man skal have, siger advokat Berit Ernst.

Hun henviser til artikler fra magasinet M!, Information og Berlingske.

Ian Ramm Hansen, der har haft rollen som såkaldt krigsminister, er for tiden bag danske tremmer.

Han er idømt fængsel på livstid for drabene på tre unge mænd i en lejlighed. De blev en nat i november 2015 skudt med revolver og gevær, mens de lå og sov.

Gerningsmændene sneg sig ind i lejligheden via et stillads. Ramm Hansen har anket byrettens dom til Østre Landsret og vil frifindes.

Men også den franske anklagemyndighed vil have ham straffet. Danskeren deltog nemlig i et overfald på en mand og en kvinde i den gamle havn i Marseilles i sommeren 2014, hævdes det.

Manden mistede synet på venstre øje, og derfor er danskeren anklaget for vold, idet han skal have banket offeret med en stol.

Frankrig ønsker ham udleveret til en straffesag. Et andet medlem af Bandidos blev i juni sendt til Frankrig i samme sag.

Tirsdag siger Ian Ramm Hansen, at han og syv andre kammerater var taget til Frankrig for at deltage i en Bandidos-fest. Under en druktur mødte de nogle lokale.

- Lige pludselig råber en af mine kammerater "de har taget mit Rolex-ur", siger han. De festende rockere mistede også en guldkæde.

- Vi løber rundt i gaderne og kommer i klammeri med sigøjnerne, siger rockeren, der ikke undlader at gøre opmærksom på, at han fortsat har et ar i baghovedet, fordi han selv blev slået.

Advokat Berit Ernst bygger sin protest på en afgørelse, som Højesteret traf i foråret. På grund af ringe pladsforhold i rumænske fængsler, skulle tre kvinder og en mand ikke udleveres.

Anklager Søren Harbo er ikke imponeret over de artikler, som advokaten fremlægger.

- Det er grænsende til det useriøse, bemærker han.

Dommeren siger, at han vil træffe afgørelse 15. august.

Hvis han udleveres til den franske sag, kan han afsone en eventuel straf i Danmark ved siden af dommen på livstid.

Et par rockere, kæresten, moren og andre er mødt op i retten.

"Ses, brormand", lyder deres hilsen.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.