Anders Breivik har appelleret til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
Appellen kommer efter, at de norske domstole har sagt nej til Breiviks klager.
Anders Behring Breiviks advokat har appelleret til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
Det skyldes, at Breivik mener, at hans menneskerettigheder er blevet krænket under hans fængsling.
Fra Øystein Storrvik, der er Anders Breiviks advokat, lyder begrundelsen, at Breivik »forbliver isoleret med ingen kontakt til andre,« hvilket ifølge advokaten sætter Breiviks mentale sundhed på spil.
Appellen kommer efter, at den norske højesteret tidligere i juni sagde nej til en anke fra Breivik, der i lighed med søgsmålet til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, gik på, at han mente, hans rettigheder blevet krænket.
Udover at være utilfreds med at være isoleret, mente Breivik, at hyppige kropsvisiteringer og iførelse af håndjern i hans første del af tiden i fængsel ligeledes var krænkende.
Men det fik han altså ikke medhold for.
Anders Behring Breivik, der i denne måned har ændret sit navn til Fjotolf Hansen, stod bag massakren på Utøya, der fandt sted i 2011. Massakren kostede 69 mennesker livet.
Den massakre afsoner han nu en 21 årig fængselsdom for.