Euro-landene vil udbetale nye milliarder til Grækenland

Udbetalingen til Grækenland vil være på 8,5 milliarder euro. Det svarer til godt 63 milliarder kroner.

Grækenland har gennemført reformer nok til at få udbetalt nye milliarder fra den græske redningsplan, så landet kan klare kommende afdrag på sine lån.

Det mener eurogruppen, der torsdag har holdt møde i Luxembourg.

Udbetalingen vil være på 8,5 milliarder euro, siger eurogruppens formand, Jeroen Dijsselbloem, på et pressemøde. Det svarer til godt 63 milliarder kroner.

Med den udbetaling bliver det undgået, at den græske gældskrise bryder ud igen til sommer.

Eurolandene har desuden uddybet tidligere løfter om fra næste år at lempe på betingelserne for den græske gæld, der er på svimlende 320 milliarder euro (2400 milliarder kroner).

Det svarer til cirka 180 procent af det græske bruttonationalprodukt.

Blandt andet vil eurolandene forlænge løbetider på lån yderligere. De vil også udskyde renter og tilbagebetaling af lån i op til 15 år.

Desuden vil de indføre en ny mekanisme, der linker tilbagebetaling af lån til den græske vækst. Jo mere vækst, jo mere tilbagebetaling og omvendt.

Men der bliver ikke tale om nogen direkte eftergivelse af Grækenlands gæld.

Den Internationale Valutafond (IMF) vil nu gøre sig klar til igen at gå med i redningen af den græske økonomi.

IMF-chefen, Christine Lagarde, vil således anbefale, at valutafonden principgodkender et såkaldt stand by-program for Grækenland.

Pengene vil dog først blive udbetalt, når der er sikkerhed for, at Grækenland kan klare sin gældsbyrde.

- Ingen påstår, at det her er den bedste løsning, siger Christine Lagarde, der har deltaget i eurogruppens møde.

- Den bedste løsning havde været en endelig godkendelse af gældslettelse, så der havde været absolut klarhed. Dette er den næstbedste løsning, og det er ingen dårlig løsning, siger hun.

Eurogruppens formand erklærer sig tilfreds efter mødet.

- Det er et større skridt fremad, siger Dijsselbloem.

Han siger, at eurolandene nu er på vej ind i det tredje og sidste år af den seneste gigantiske redningsplan for Grækenland, der blev aftalt i 2015.

- Vi vil forberede en exit-strategi for at gøre Grækenland i stand til at stå på egne ben igen i løbet af det kommende år, siger Dijsselbloem.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.