Valg i Malta: Fifleri i skattely presser regeringen

Arbejderpartiet under anklage for korruption ved lørdagens valg i Malta. Betroede folk har selskaber i Panama.

Vælgerne i Malta er lørdag morgen begyndt at afgive deres stemmer ved valget i den lille EU-stat i Middelhavet. En sag om svindel med forgreninger til skattelyet Panama har domineret valgkampen.

Beskyldninger om urent trav er blevet rettet mod den 43-årige premierminister Joseph Muscat og hans arbejderparti.

De seneste meningsmålinger tyder på, at Muscat vil få sit flertal i parlamentet beskåret fire år efter, at han blev leder af regeringen på et løfte om omfordeling og en mere erhvervsvenlig politik.

Hans socialliberale politik har fastholdt Malta som en relativt succesrig økonomi, lyder vurderingen fra mange.

Erfarne kendere af det politiske liv i Malta peger på, at de fleste vælgere har et livslangt forhold til et af de to store partier. Det kan være en af forklaringerne på, at Muscat stadig står med en god chance for at vinde valget.

- Jeg har været med Arbejderpartiet, siden jeg blev født, og jeg vil være med Arbejderpartiet, til jeg dør, lyder det fra Frank Abela, en pensioneret medarbejder i oliebranchen.

Men 20 til 30 procent af de knap 342.000 vælgere havde i de sidste dage af valgkampen endnu ikke besluttet, hvem de ville stemme på.

Valgeksperter vil ikke udelukke et regeringsskifte som en konsekvens af de mange afsløringer fra de såkaldte Panama-papirer.

Oppositionens Simon Busuttil, der leder Nationalpartiet, har sagt, at valget står mellem forandring eller at skade Malta med flere skandaler.

Muscat udskrev valget et år før planlagt. Det skete, efter hans kone, Michelle Muscat, blev beskyldt for at være ejer af et skuffeselskab i skattely i Panama. Det har hun tilsyneladende brugt til at flytte penge fra Aserbajdsjans regerende familie.

Muscats stabschef og en minister i regeringen har sideløbende erkendt, at de havde deres egne skuffeselskaber i Panama, som ikke var registreret hos skattemyndighederne. Premierministeren er blevet angrebet for ikke at fyre dem.

Skuffeselskaberne skal ifølge kritikerne have været brugt til ulovligt at sikre en kreds af personer statsborgerskab i Malta og til dunkle gashandler med Kina.

Valgstederne lukker lørdag aften klokken 22.

/ritzau/AFP

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.