Nato-ledere håbede på sikkerhedsgaranti: I stedet gav Trump dem en opsang

Bruxelles

Da Natos 28 stats- og regeringschefer bøjede hovederne og holdt et øjebliks stilhed for at mindes mandagens terrorofre fra Manchester, lignede det en fast sammentømret gruppe af politiske ledere.

Men det var ikke det billede, som USA’s præsident Donald Trump skabte et øjeblik senere.

Stående sammen foran forsvarsalliancens nye hovedkvarter i Bruxelles i strålende solskin – et symbol på forsvarsalliancens fælles fremtid - gav den amerikanske leder sine kollegaer en voldsom opsang for i årevis at have snydt på vægten og undladt at betale milliarder til alliancens fælles forsvar.

»23 ud af de 28 medlemslande betaler stadig ikke, hvad de skal, og hvad de burde betale til deres forsvar. Det er ikke fair overfor borgere og skatteydere i USA,« lød det fra Trump.

»Mange af disse lande skylder massive summer af penge for tidligere år og har ikke betalt i de foregående år. I løbet af de seneste otte år har USA brug mere på forsvar end alle de øvrige Nato-lande tilsammen. Og hvis alle Nato-lande havde brugt bare 2 pct. af deres BNP på forsvar sidste år, så ville vi have haft 119 mia. dollars ekstra (788 mia. kr.) til vores fælles forsvar,« fortsatte præsidenten, der samtidig øgede sine krav.

Natos ledere blev på et topmøde i Wales for tre år siden enige om, at alle skal stoppe med at spare på forsvaret og frem mod 2024 begynde at hæve budgettet til soldater og forsvar til 2 pct. af bnp.

»Vi må erkende, at med disse kroniske underbetalinger og voksende trusler er end ikke 2 pct. af bnp nok til at lukke hullerne og til at modernisere vores styrkers størrelse og parathed. Vi må indhente alle de spildte år. 2 pct. er det absolutte minimum for at konfrontere nutidens meget virkelige og meget ondskabsfulde trusler,« sagde Trump.

Alle havde på forhånd været klar over, at Trump ville skælde ud. Både på Canada og mange europæiske allierede for deres små forsvarsbudgetter, herunder Danmark, som bruger 1,14 pct. af bnp på forsvar.

Men det var alligevel hårde ord. Særligt i lyset af at alliancens medlemmer frem til mødet havde accepteret, at alle skal levere årlige, nationale planer for at dokumentere, hvordan de arbejder på at styrke deres forsvar.

Den utvetydige opbakning til Natos gensidige sikkerhedsgaranti, som Trump aldrig har givet og alle forventede at få, kom heller ikke.

I hvert fald sagde Trump det kun meget indirekte, da han talte om det fragment fra tvillingetårnene i New York, som USA har doneret og nu står udstillet foran Natos hovedkvarter som et minde om terrorangrebet, der for første gang i historien udløste den fælles sikkerhedsgaranti.

»Dette forvredne stykke metal minder os ikke kun om, hvad vi har tabt, men også hvad vi som folk må udholde, vores mod og styrken af vores beslutsomhed og den forpligtelse, der binder os sammen som én,« sagde præsidenten.

Forinden havde den tyske kansler Angela Merkel og Natos generalsekretær ellers lagt bolden fint op til, at Trump let kunne skyde den i mål.

I sin tale foran et stykke af Berlinmuren, som står udstillet på den anden side af hovedindgangen til det nye Nato HQ til minde om Natos rolle for at sikre freden under Den Kolde Krig, sagde kansleren, at »for at finde svar for fremtiden, er det godt at vide, hvad vi har opnået i fortiden.«

Natos generelsekretær Jens Stoltenberg mindede om, hvordan Nato-lande havde sendt titusinder af soldater i krig i Afghanistan efter terrorangrebet mod New York.

Men det var i stedet kampen mod terroren, der optog den amerikanske præsident. I sin tale understregede Trump, at Nato skal være langt mere aktiv i anti-terrorindsatsen.

»Fremtidens Nato må inkludere et stort fokus på terror og migration såvel som trusler fra Rusland og Natos østlige og sydlige grænser,« lød det.

Den sidste bemærkning var måske en lettelse for mange. Trump har ikke tidligere talt om Rusland som en trussel i så direkte vendinger, men det var formentlig ikke det, som fyldte mest efter hans tale.