Fortsæt til indhold
Europa

23-årig sigtet for forbindelse til drab på politimand ved Champs-Elysées

Mandens DNA er fundet på mordvåbenet, ifølge politiet.

Han siger, at han ikke kender til den 39-årige Karim Cheurfi, men politiet har nu valgt at sige en 23-årig mand for terrorplaner.

DNA fra den 23-årige mand er ifølge politiet blevet fundet på det Kalashnikov-gevær, der i slutningen af april blev brugt til at dræbe én politibetjent og såre to andre betjente samt en turist på Champs-Elysées i Paris.

Han er sigtet for at have deltaget i terrorplaner og for at have benyttet et våben, der er blevet brugt i forbindelse med en terrorhandling.

Det skriver BBC.

Den 23-årige mand blev anholdt i området omkring Paris og har ikke tidligere været indblandet i kriminalitet.

Han er den første, der er blevet anholdt i sagen.

Karim Cheurfi selv blev dræbt af politiet under sit angreb.

Tidligere har de franske efterforskere slået fast, at de leder efter mulige medsammensvorne.

Karim Cheurfi åbnede ild mod en parkeret politibus sent om aften den 20. april. Siden fandt politiet en håndskrevet seddel ved siden af hans lig, der hyldede terrororganisationen Islamisk Stat.

Cheurfi blev i 2001 fængslet i 15 år for drabsforsøg på tre personer, heriblandt to politibetjente.

Han var prøveløsladt, da han iværksatte sit angreb.