Spaniens parlament har godkendt flytning af Francos grav
Diktatorens jordiske rester hører iflg. underhuset ikke hjemme i pompøst borgerkrigsmonument.
189 parlamentarikere fra det spanske underhus stemte for, mens kun én enkelt stemte imod et forslag fra socialistpartiet, PSOE, der ønsker at flytte landets tidligere diktator, Francisco Franco, fra sin nuværende grav ved monumentet De Faldnes Dal. Det skriver El País.
Dermed er spanierne endnu engang kommet tættere på et endelig opgør med fascismen – i hvert fald hvis man spørger den ene halvdel af befolkningen.
Selvom det er mere end 40 år siden, at Franco udåndende, fortsætter den fascistiske diktator nemlig med at kaste skygger over Spaniens politiske debat. Ved gårsdagens afstemningen blev dét igen illustreret ved det ledende, konservative parti, Partido Popular, der helt undlod at stemme.
Trods et overvældende flertal bag lovforslaget, er det ikke bindende. Alligevel har det stor politisk betydning, fordi symbolerne fra Franco-tiden er blevet en politisk slagmark, som Jyllands-Posten tidligere har beskrevet.
»Den siddende regering er ikke forpligtet til at følge forslaget, der nærmere er en slags parlamentarisk hensigtserklæring uden juridisk kraft,« lyder det fra Morten Rievers Heiberg, professor ved Københavns Universitet, til Jyllands-Posten.
Han mener, at sagen mest af alt er en måde hvorpå, oppositionen kan markere end kulturpolitisk afstand til den siddende regering. Det er nemlig et meget ømtåleligt spørgsmål, og selvom oppositionen har et flertal i sagen, vil de næppe forsøge at vælte regeringen:
»Socialistpartiet har været nødsaget til at fungere som støtteparti for den konservative mindretalsregering, så det er en måde at markere, at der er en forskel på dem og os. Samtidig er man også bevidste om, at man ikke skal bringe regeringen i krise, fordi socialisterne selv er i gang med et indre magtskifte og ikke ønsker et valg,« fortæller Morten Rievers Heiberg.
Efter sin død i 1975 blev Franco stedt til hvile i De Faldnes Dal, der er et stort, pompøst monument over de faldne fra Den Spanske Borgerkrig. Her ligger over 33.000 spanier, men kun to af gravene er navngivne; foruden Franco er det José Antonio Primo de Rivera, grundlæggeren af det fascistiske parti Falange.
»Det er en sag, som optager mange i Spanien, fordi Franco, der i manges øjne er bødlen, ligger begravet samme sted som sine ofre. For selvom det mest er fascister, der ligger begravet i De Faldnes Dal, er der blevet overført en lange række republikanske ofre fra 1960’erne og frem,« fortæller Morten Rievers Heiberg.
Monumentet, der breder sig over knap 14 km2 og toppes af et 150 meter højt kors, blev delvist opført af krigsfanger, som havde støttet republikanerne under borgerkrigen. Én af dem er 91-årige Nicolás Sánchez-Albornoz, der glæder sig over gårsdagens afstemning:
»Den samme beslutning kunne være truffet for mange år siden. For mig er det skammeligt, at monumentet stadig er der. Det er skammeligt for mig som spanier og for fascismens ofre... Hitler og Mussolini er forsvundet fra Europa, men i Spanien bliver det stadig anset for normalt at have en grav for en i samme klasse. Dette er på høje tid,« sagde han til The Guardian.
Selv tror Morten Rievers Heiberg ikke, at der kommer til at ske noget inden for en overskuelig fremtid. Selvom socialisterne egentlig ønsker at ændre ved monumentet:
»Jeg tror bestemt, at socialisterne, hvis de kan komme igennem med det, vil gøre noget ved det her spørgsmål. Det betyder faktisk rigtig meget for både ledende og menige partimedlemmer, fordi flere har familiemedlemmer, som blev ofre for Franco,« lyder det fra Morten Rievers Heiberg.
Ender det med at Franco graves op, forlader hans jordisk rester dog næppe Spanien. Ifølge El País er det nemlig meget sandsynligt, at han i stedet skal begraves ved siden af sin kone i familiens krypt, ’Mausoleo de la familia Franco-Polo’.