JP i Frankrig: Hollande ankom med håb og eufori - nu er der frustration og vrede

»Flere jobs, vækst og ned med arbejdsløsheden!«

Sådan lød valgløfterne, da Frankrigs nuværende præsident, socialisten Francois Hollande, for fem år siden formåede at skabe en eufori og en håbefuld stemning blandt franskmændene, da de gik til stemmeurnerne ved seneste præsidentvalg.

Dengang var franskmændende fortrøsningsfulde. Selv de fattige forstæder til de store byer var positive stemt overfor udsigten til fem år med en socialistisk præsident, som ville arbejde for, at der blev skabt jobs til den menige franskmand.

Sådan husker Jyllands-Postens korrespondent Solveig Gram præsidentvalget i 2012, hvor Hollande blev den første socialistiske franske præsident siden Francois Mitterand, som bestred embedet fra 1981 til 1995.

»Hollande vandt primærvalgene overbevisende. Han var simpelthen så god og elegant i debatter mod sine modstandere og særligt mod Sarkozy, hvor Hollande med sin retorik underminerede sine modstandere. Han havde en fantastisk dynamik, han så smart ud og var på flere måder en ny puls, som lovede, at han ville være en "normal" præsident, der ikke kom i sladderbladene, som sin forgænger,« siger Solveig Gram, som efterfølgende er blevet Jyllands-Postens korrespondent i Tyskland, men som i anledningen af dette års præsidentvalg er tilbage i Frankrig for en stund.

I 2012 blev det dog hurtigt klart, at Hollande havde lovet de franske vælgere flere ting, som han i de efterfølgende fem år ikke kunne holde.

De nye arbejdspladser opstod ikke, Hollande bevægede sig længere og længere væk fra sit venstreorienterede udgangspunkt, og i januar 2014 skrev det franske magasin Closer, at præsidenten havde en affære med skuespilleren Julie Gayet.

»Han har fejlet alvorligt. Han har været i sladderbladene for hans affærer, han er blevet fremstillet som en præsident, som har brugt for meget tid på at snakke med medierne frem for at få arbejdet gjort og få arbejdsløsheden ned, som han havde lovet,« siger Solveig Gram.

Skuffelsen og frustrationen over Hollandes brudte løfter resulterede i første omgang i, at Hollande afviste at genopstille. Men skuffelsen har også lagt sig som en skygge over dette års præsidentvalg, fortæller Solveig Gram.

»Når jeg er rundt i Frankrig fornemmer jeg en dyb politikerlede, stor mistro og en ligegyldighed overfor valget, som ikke var der i 2012. Det er hele skuffelsen over Hollande, der lovede noget, som ikke var helt umuligt, men som aldrig lykkedes,« siger hun.

Udover Hollande har sikkerhedsniveauet til dagens præsidentvalg også ændret sig væsentligt i forhold til 2012.

På godt to år har terrorangreb i Frankrig kostet over 230 mennesker livet og såret flere hundrede, og så sent som i torsdags blev en politibetjent skudt og dræbt på Champs-Élysée, i det som myndighederne beskrev som et terrorangreb.

Frygten for terror ved søndagens første runde af præsidentvalget har resulteret i, at over 50.000 betjente og 7.000 soldater søndag er blevet sendt på gaden for at bevogte de 67.000 franske valgsteder.

»Der er en dobbelthed hos franskmændene. For samtidig med, at de er gale på Hollande og har mistet tilliden til de franske politikere, så er de bange for flere terrorangreb, og de føler et behov for nogle politikere, som kan og vil gøre noget for dem,« siger Solveig Gram.

Vreden og frustrationerne over politikerne er også gået udover præsidentkandidaterne ved årets præsidentvalg. Publikum har uddelt lussinger og kastet med mel efter flere af kandidaterne i løbet af kampagnen, som også har været præget af skandaler.

Den konservative kandidat Francois Fillon lignede længe en favorit, men han satte med et sit forspring i meningsmålingerne over styr, da det i begyndelsen af året kom frem, at han havde brugt offentlige midler til at betale sin kone og børn for job, som de reelt ikke havde udført.

Mens de franske frustrationer har været tydelige, følger hele verden med i, hvem der bliver Frankrigs næste præsident i det, der kan blive et historisk tæt valg, og som kan blive afgørende for Europas fremtid grundet kandidaternes forskellige syn på EU.

Første runde af præsidentvalget afgøres søndag, mens de to vindere af første runde mødes igen til den afgørende runde den 7. maj.