V efter folkeafstemning: Vi bør overveje sanktioner mod Tyrkiet

Et snævert ja til forfatningsændringen søndag i Tyrkiet har givet panderynker og bekymringer hos de danske politikere, som mener, at landet rykker sig længere væk fra Europa og tættere på Mellemøsten rent politisk.

Michael Aastrup Jensen, udenrigsordfører for Venstre, mener, at det et »trist skridt,« tyrkerne tog med søndagens folkeafstemning. Ifølge ham bekræfter det den udvikling, der har været i landet gennem længere tid.

»Tyrkiet har især efter kupforsøget sidste sommer bevæget sig længere og længere væk fra Europa og tættere på at blive en autoritær stat, som resten af Mellemøsten. Det har de understreget kraftigt med det resultatet af folkeafstemningen,« siger han.

Ifølge Michael Aastrup Jensen vil der fra Venstres side blive reageret på valgresultatet over for det tyrkiske styre, da partiet sammen med en række andre danske politikere har sat sig for at se på mulige sanktioner via Europarådet.

»Vi skal se på, hvilke muligheder der er for at overvåge og lave sanktioner mod landet via Europarådet, da det er den organisation, der sørger for at sikre, at der er demokratiske rettigheder i de forskellige lande, og dem bevæger landet sig også væk fra,« siger han.

En anden alvorlig bekymring hos Venstre-ordføreren er, om præsident Erdogan vil indføre dødsstraf i landet, hvilket har været på tale. Sker det, vil tyrkerne ikke kunne samarbejde med Danmark eller resten af EU, mener Michael Aastrup Jensen, der forklarer, at dødsstraf er en klar rød linje i forhold til os i Europa.

»Det vil cementere, at Tyrkiet er rigtig langt væk fra at være et demokrati,« siger han.

Indføres dødstraf, mener Michael Aastrup Jensen, at Tyrkiet udelukker sig selv fra at være et EU-kandidatland mere end landet gør i forvejen, for ifølge ham bevæger tyrkerne sig med »syvmile skridt« væk fra EU efter at have stemt for forfatningsændringen, der betyder, at præsidenten får mere magt.

Tyrkiet går fra en parlamentarisk til en præsidentiel styreform, som giver mere magt til præsidenten. Fremover kan præsidenten bl.a. fyre og udpege ministre, vælge de fleste højstående dommere og udstede dekreter.

Det største tyrkiske oppositionsparti CHP (Cumhuriyet Halk Partisi) kræver, efter at valgkommissionen har erklæret ja-siden for vindere, at der foretages en ny tælling af stemmerne, da partiet mener, at der er foregået snyd.

Venstrepolitikeren forklarer, at oppositionen allerede for flere uger siden var nervøs for, at der skulle ske valgsvindel, da han besøgte landet, og ifølge Michael Aastrup Jensen har præsident Erdogan brugt diverse ufine metoder til at overbevise den tyrkiske befolkning om et ja.

»Jeg har set flere rapporter allerede nu via Europarådet om, at der skulle være foregået ting, som viser decideret tegn på valgsvindel, desværre,« siger han.

Flere politikere herhjemme har også givet udtryk for deres bekymring for tyrkiske afstemningsresultat.

En af dem er landets statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der søndag aften kom med sin kommentar til valget på det sociale medie Twitter.

»Mærkeligt at demokrati bruges til at indskrænke demokrati. Anfægter ikke flertallets ret, men er nu ret bekymret over ny tyrkisk styreform,« skrev han.

Også andre politikere har givet deres holdning til kende via twitter. Enhedslistens Pernille Skipper kalder Erdogans sejr for »et nederlag for demokratiet«, og socialdemokraten Jeppe Kofod skriver, at det er en »Skandale« og en »Parodi på folkeafstemning, når journalister sidder i fængsel og man afskaffer demokratiet ved ja!«.

Partiformand for Dansk Folkeparti Kristian Thulesen Dahl mener, at efter ja'et må alt snak om at optage Tyrkiet i EU stoppe.

Han skriver på sin Facebook, at »Tyrkiet som fremtidigt medlem af EU? Efter i dag må selv de største fortalere af Tyrkiet i EU indse, at det er endegyldigt slut med den tanke! Så måske er det alligevel rigtigt, når man siger, at intet er så skidt, at det ikke er godt for noget.«

I alt har godt 50 millioner mennesker stemt ved folkeafstemningen, hvor 51,18 procent stemte ja - og 48,82 stemte nej ifølge Ritzau.

Et andet punkt, der har optaget både danske og europærer meget det sidste lange stykke tid i forhold til relationerne mellem Europa og Tyrkiet, er flygtningeaftalen, der betyder at Tyrkiet mod betaling fra EU ikke sender mange af de mellemøstlige flygtninge videre til Europa - herunder syriske flygtningen.

Men den aftale er Michael Aastrup Jensen ikke bekymret for falder til jorden, da den også er en stor fordel for Tyrkiet, efter at landets økonomi har været og er hårdt presset, forklarer han.

»De har en økonomisk interesse i at fortsætte aftalen,« siger han.

Heller ikke det fremtidige Nato- samarbejde mener Venstre- ordføreren er i fare, da Nato ifølge Venstre skal ses som en ren forsvarsalliance. Derfor mener partiet, at Tyrkiet skal forblive i Nato, da det vil skabe mest sikkerhed.

Michael Aastrup Jensen forklarer, at det i den sammenhæng er vigtigt at huske på, at andre lande også har siddet med ved bordet i Nato trods en diktatorisk styreform bl.a. Portugal og Grækenland. Et andet argument fra ham, om hvorfor tyrkerne ikke skal forlade Nato lyder, at det er en nødvendig samarbejdspartner.

»Vi har brug for dem i forhold til Mellemøsten. De har den næststørste hær i Natoregi, og derudover kan man også vende den om og sige, at er de ikke med i Nato, så risikerer vi at miste dem til en russisk alliance, da Putin vil gøre alt, for at få dem over på hans side,« siger han, og understreger, at et samarbejde kun gælder »så længe der er tale om en ren sikkerhedsalliance.«