Hollandsk valg: Geert Wilders patriotiske forår udeblev

BRUXELLES - Holland var badet i forårssol hele onsdagen, men det hollandske valg blev ikke begyndelsen på et patriotisk forår over Europa, som anti-islamisten Geert Wilders havde håbet på.

Med 95 pct. af stemmerne talt op står den blonde leder af Frihedspartiet, PVV, til at tage 20 mandater af de 150 pladser i det hollandske Tweete Kamer; langt efter premierminister Mark Ruttes liberale parti, VVD, som klarede sig bedre end ventet og står til at få 33 mandater.

Kristendemokraterne, CDA, på Hollands centrumhøjrefløj klarede sig også godt efter en sen slutspurt med løfter om, at børn skal synge den hollandske nationalsang i skolerne. Det samme gjorde det pro-EU socialliberale parti, D66 (Hollands Radikale Venstre). De to partier står hver til at få 19 mandater og vurderes at være de mest oplagte koalitionspartnere for Rutte i en ny regering.

De Grønne er valgets overraskende højdespringer og står til at få 14 mandater svarende til en tredobling fra sine tidligere blot 4 mandater, hvilket iagttagere vurderer især skyldes partiets unge leder, der har en bemærkelsesværdig lighed med Canadas premierminister Justin Trudeau.

Til gengæld fik Socialdemokratiet en historisk valglussing og står til en totalt kollaps i sin vælgeropbakning. Partiet står til at gå tilbage fra 38 mandater til blot 9; formentlig en straf for at gennemføre besparelser som en del af den siddende koalitionsregering.

Rutte kaldte onsdag aften resultatet et »nej« til dårlig »populisme.«

»Vi ønsker at fastholde vores kurs – sikker og stabil og fremgangsrig,« fortsatte han storsmilende til en jublende sal af partimedlemmer.

Før valget var der frygt for, at valget ville blive den næste mavepumper til vestlige demokratier efter brexit og valget af Donald Trump i USA sidste år. I begyndelsen af året stod Wilders til at blive det absolut største parti.

»Men der er nu lukket ned for fortællingen om, at 2017 bliver året, hvor befolkningerne i Europa tager magten igennem populistiske partier,« siger Claes de Vreese, politisk analytiker ved Amsterdam Universitet.

»Selvom Wilders er gået frem og stadig vil være en faktor i hollandsk politik, så blev der ikke tale om den revolution, som han havde lagt op til i et samarbejde med Marine Le Pen, leder af Front National i Frankrig, og Frauke Petry, leder af Alternative für Deutschland i Tyskland. Realpolitisk vil Wilders være ligeså isoleret, som han var det inden valget,« fortsætter de Vreese.

Lettelsen var da også tydelig at aflæse i en strøm af tweets fra Europas hovedstæder, hvor resultatet læses som et bevis for, at den nationalistiske bølge har mistet sin kraft og ikke styrker tendensen forud præsidentvalget i Frankrig og parlamentsvalget i Tyskland.

»Holland, oh, Holland. Du er en helt,« tweetede Peter Altmaier, stabschef for den tyske kansler, Angela Merkel.

Den italienske premierminister, Paolo Gentiloni, konkluderede i et tweet, at »anti EU-højrefløjen tabte i det hollandske valg.«

Den franske præsident, Francois Hollande, skrev, at Rutte havde vundet »en klar sejr mod ekstremisme.«

Wilders erkendte i aftes, at resultatet ikke var, hvad han havde håbet.

Den anti-islamistiske leder, der havde lovet at hive Holland ud af EU, endte med have 13 mandater færre end Ruttes liberale parti. Trods en fremgang på fem mandater har han heller ikke slået sin egen rekord fra 2010, hvor Wilders Frihedsparti opnåede 24 mandater. Og i de kommende forhandlinger om at danne en regeringskoalition ventes han at blive sat uden for indflydelse. Rutte har på forhånd udelukket at ville samarbejde med ham.

Ikke desto mindre forsøgte Wilders at lægge et positivt spin over resultatet.

»Vi var det tredjestørste parti. Nu er vi det næststørste parti. Næste gang nr. 1,« tweetede han torsdag morgen.

En anden væsentlig overskrift på resultatet er dog også, at det efterlader det hollandske politiske landskab totalt fragmenteret. Vælgerne er flygtet fra flere af de etablerede partier. Selvom Ruttes liberale parti stadig er det største, er han gået otte mandater tilbage. Ud af 28 opstillede partier er 13 blevet valgt ind i parlamentet.

»Det er et virkeligt fragmenteret parlament, som hollænderne er vågnet op til. Der er ikke et eneste parti, der har formået at tage mere end en femtedel af stemmerne. Som regnebrættet ser ud, kræver det mindst fire partier at danne en flertalsregering, så det bliver en udfordring at danne en stabil regering,« siger Claes de Vreese.

Det endelig resultat ventes at stå klart i løbet af torsdag og kan rykke en smule ved mandatfordelingen, men herefter ventes koalitionsforhandlingerne at komme til at tage flere måneder.