Fortsæt til indhold
Europa

Fakta: Wilders' højrefløjsparti går en smule frem

Det EU- og indvandrerkritiske Frihedspartiet fik ikke det kanonvalg, som flere målinger havde tydet på.

/ritzau/

Geert Wilders og Frihedspartiet fik ved onsdagens parlamentsvalg i Holland flere stemmer end ved det forrige valg i 2012.

Men det EU- og indvandrerkritiske parti kunne ikke matche resultatet fra rekordvalget i 2010.

Og partiet fik ikke det superresultat, som flere meningsmålinger havde indikeret. Premierminister Mark Ruttes borgerligt-liberale VVD er fortsat landets største parti med omkring 21 procent af stemmerne.

Sådan har Frihedspartiet klaret sig, siden det blev dannet i 2006.

  • 2006: 5,9 procent
  • 2010: 15,4 procent
  • 2012: 10,1 procent
  • 2017: 13,1 procent (resultat efter 93 procent af stemmerne er optalt)

Kilde: The Guardian