Svensk by i chok: 13-årig dreng mistænkt for drab på jævnaldrende

En 13-årig dreng er mistænkt for at dræbe jævnaldrende i den svenske by Olofström.

Det er en 13-årig dreng, der er mistænkt for at have dræbt en jævnaldrende dreng i den svenske by Olofström i Blekinge.

De to drenge kendte hinanden og kommer begge fra det samme nabolag.

Den formodede gerningsmand er overgivet til de sociale myndigheder, men han er endnu ikke blevet afhørt af politiet. Det oplyser Robert Loeffel, der er talsmand for politiet i Götaland.

- Vi fortsætter de tekniske undersøgelser på gerningsstedet. Og vores efterforskere arbejder fortsat med at klarlægge hændelsesforløbet og motivet bag forbrydelsen, siger han.

Den dræbte dreng døde på hospitalet torsdag, efter at politiet var blevet kaldt til Olofström.

Den svenske avis Aftonbladet skrev efterfølgende, at der tilsyneladende var fundet en knivkamp sted forud for drabet, og at den anholdte dreng var såret af knivstik.

Det kan politiet dog ikke bekræfte fredag. Robert Loeffel siger dog, at et våben blev brugt. Men grundet drengenes alder holder politiet igen med oplysninger til pressen.

Fredag flager borgerne i byen på halv stang og har holdt et minuts stilhed for den døde dreng.

- Det påvirker hele samfundet. Mange er i dag chokerede og bedrøvede, siger Sara Rudolfsson (S) der er talskvinde for rådhuset i Olofström.

På drengenes skole begyndte fredagen med at tale om drabet. Her var politiet også til stede.

- Vi er på skolen for at støtte dem, siger Anders Knutsson, der er områdechef ved det lokale politi.

/ritzau/TT

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.