Medie: Om få uger kan nyankomne EU-borgere ikke regne med en permanent bopæl i Storbritannien

Der er angiveligt ikke lang tid at løbe på, for de EU-borgere, som ønsker at bo og arbejde i Storbritannien permanent.

For ifølge The Telegraphs oplysninger agter den britiske premierminister Theresa May de facto at sætte en stopper for den frie bevægelighed, når hun, om hvad der forventes at være få uger, aktiverer artikel 50.

Efter aktiveringen af artikel 50 er der i princippet to år til en forhandling om, under hvilke vilkår Storbritannien kan stå uden for EU, men May skal ikke ønske at vente så længe, før hun handler.

May forventes ifølge The Telegraph at annoncere, at aktiveringsdatoen samtidig vil være den dag, man iværksætter nye tiltag for EU-immigrationen. EU-borgere, som fra den dato rejser til Storbritannien, vil ikke længere automatisk kunne forvente at bo og arbejde i landet permanent. Der vil komme strammere visumregler samt begrænset adgang til en række velfærdsydelser. Disse regler vil dog først træde i kraft, når forhandlingerne om brexit er overstået.

Man kan altså - hvis oplysningerne holder stik - gøre, som man plejer, indtil Storbritannien formelt har forladt EU, men de nye regler skal angiveligt gælde for dem, som er indrejst efter skæringsdatoen. Det er dog langt fra sikkert, at EU vil tillade det.

Ifølge avisens oplysninger vil de skærpede regler heller ikke gælde for personer, som er rejst ind i Storbritannien før aktiveringsdatoen. De vil have uændrede rettigheder, så længe disse også gælder for britiske statsborgere i EU.

Europa-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker har tidligere udtalt, at det efter hans mening vil tage længere end de to år at forhandle sig frem til en brexitordning, men Theresa May forventes at lægge op til en hurtig aftale.

En anonym regeringskilde siger til The Telegraph:

»Vi har fået indikationer på, at EU-Kommissionen måske vil forsøge at tvinge os til at beskytte alle, som ankommer, lige indtil udmeldelsestidspunktet. Vi kan ende med, at halvdelen af Rumænien og Bulgarien kommer, hvis vi venter så længe.«

Den britiske indenrigsminister Amber Rudd siger dog til avisen, at den frie bevægelse først kommer til at ende, når Storbritannien forlader EU efter forhandlingerne.

Til gengæld frygter man i den britiske regering, at Skotlands førsteminister, Nicola Sturgeon, vil kræve en ny folkeafstemning om Skotlands uafhængighed, når artikel 50 aktiveres. Det skriver The Times.

Ved EU-folkeafstemningen i juni stemte et flertal af skotterne for at blive, og mange mener derfor, at der bør afholdes en ny uafhængighedsafstemning. Den britiske regering vil kunne nægte at efterkomme kravet, men det ville kunne udløse en krise.

I Nordirland, hvor flertallet ligeledes stemte for at blive i EU, er fællesregeringen mellem katolikker og protestanter kollapset, og vælgerne skal stemme om en ny den 2. marts. Men store interne spændinger i landet betyder, at de færreste tror på, at parterne ville kunne blive enige om en ny regering efter valget, og mange taler om risikoen for et Nordirland, som bliver styret direkte fra London.

Det vel og mærke på samme tid, som Theresa May står over for at skulle udløse artikel 50.