Læk får Geert Wilders' parti til at aflyse kampagneprogram

Informationer om Wilders' person er angiveligt lækket til marokkansk bande midt under den hollandske valgkamp.

Artiklens øverste billede
Foto: Peter Dejong/AP

Den hollandske politiker Geert Wilders' parti har torsdag aflyst alle offentlige arrangementer i den hollandske valgkamp på grund af et sikkerhedslæk.

Det skriver Wilders på Twitter torsdag.

En sikkerhedsvagt, der havde til opgave at beskytte Wilders, er under mistanke for at have lækket detaljer om Wilders til folk i det kriminelle miljø, hedder det.

- Meget foruroligende nyhed. Frihedspartiet aflyser alle offentlige aktiviteter, indtil alle kendsgerninger er fremlagt i forbindelse med efterforskningen, skriver Wilders i et tweet.

De informationer, som er blevet lækket om Wilders, skal være blevet givet til en marokkansk bande.

Det hollandske parlamentsvalg finder sted om tre uger.

Wilders, som er stærkt omstridt i Holland og i de øvrige EU-lande, har blandt andet vakt opmærksomhed med fornærmelser rettet mod marokkanere og tyrkere.

Han har længe været under beskyttelse 24 timer i døgnet.

Flere end 12,6 millioner hollandske vælgere skal vælge 150 medlemmer til et nyt parlament. Over 31 partier er indtil nu registreret ved valget.

Det EU- og eurokritiske Frihedsparti med Wilders i spidsen står tilsyneladende stærkere end nogensinde forud for valget.

Partiet kan blive landets største, men mange iagttagere siger, at de fleste andre hollandske partier næppe vil samarbejde med Frihedspartiet.

Det hollandske valg er det første af en række vigtige valg i Europa, hvor mange venter at se indvandrerkritiske og højreorienterede partier gå frem.

Premierminister Mark Rutte's Liberale parti, VVD, står til at få en andenplads med mellem 23 og 27 pladser. Wilders' parti står til at få mellem 27 og 31 pladser.

Der skal 76 pladser til et flertal i parlamentet.

/ritzau/Reuters

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.