Fortsæt til indhold
Europa

Optøjer i Stockholm-forstad er stor nyhed i USA grundet Trump

Optøjer i Stockholm mandag, hvor politimand affyrede et skud, skaber overskrifter i store aviser i USA.

/ritzau/TT

Optøjer i Stockholm-forstaden Rinkeby tidligere i denne uge er blevet en stor nyhed i USA og mange andre steder, efter at præsident Donald Trump dage forinden havde fremsat en omstridt udtalelse om, "at I kan se, hvad der skete i Sverige".

Store amerikanske tv-stationer har haft fokus på Sverige efter Trumps udtalelse. Og et sammenstød mellem unge stenkastere og politi mandag aften er blevet en af de mest læste nyheder i førende amerikanske aviser . Blandt andet i Washington Post.

- Optøjer i Sverige vækker opmærksomhed efter Trump-udtalelse, skriver The New York Times.

Tv-stationen Fox News, som Trump henviste til i et tweet om Sverige, har også dækket optøjerne under overskriften: Sammenstød brød ud i indvandrerdomineret svensk forstad.

Også i Australien har eksempelvis Sydney Morning Herald skrevet om urolighederne i Stockholm.