Merkels rival Schulz scorer point på at være outsider

Tidligere EU-formand Martins Schulz' gode position i ny meningsmåling vil gøre tysk valg til neglebider.

Det er hans position som outsider i tysk politik, der placerer tidligere formand for EU-Parlamentet Martin Schulz et skridt foran forbundskansler Angela Merkel i en ny meningsmåling.

Det mener tysklandskender og professor ved Københavns Universitet Christian Benne.

- Han er blevet populær, fordi han netop ikke har været involveret i tysk politik i rigtig mange år. Folk opfatter ham som en, der kommer udefra. Han kan ikke klandres for ikke at holde sine valgløfter, fordi han har været væk, siger han.

Schulz blev i januar udpeget som de tyske socialdemokraters kandidat til posten som forbundskansler efter at have været formand for EU-Parlamentet siden 2012.

Der er forbundsdagsvalg i Tyskland til september, og Merkel stiller op til en fjerede periode som regeringschef.

En meningsmåling offentliggjort fredag af den tyske tv-station ZDF viser, at 49 procent ville vælge den 61-årige socialdemokrat Martin Schulz, hvis der var direkte valg til forbundskanslerposten i dag.

38 procent ville helst se Merkel fortsætte.

Dermed er en meningsmåling fra sidst i januar vendt på hovedet. Her fik Merkel opbakning fra 44 procent, mens 40 procent ville støtte Schulz.

Tysklandsekspert og prorektor for Københavns Universitet Lykke Friis forklarer ligeledes hans fremgang med, at tyskerne ser ham som et frisk pust.

Desuden er han for første gang i mange år et seriøst bud på et alternativ til Merkel.

- Indtil for ganske få uger siden troede man, at det tyske valg ville blive en walk-over for Merkel. Men det bliver det ikke. Tyskerne er interesserede i og fascinerede af Schulz og opfatter ham som mere sympatisk end Merkel.

- Så målingen viser, at det bliver et rigtig spændende valg, siger hun.

Men Schulz' træer vokser nok ikke ind i himlen, spår Lykke Friis. Den nye meningsmåling fra fredag tyder ifølge hende på, at Schulz kannibaliserer stemmer fra venstrefløjen i stedet for at trække dem væk fra Merkel.

- Hvis han skulle blive rigtig farlig, så skulle han trække stemmer over midten, lyder det.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.