Kongresmedlem om Balkan-stat: »Undskyld, men det er ikke et land«

Nedlæg et land og flyt grænserne, lyder løsningen på nogle af Balkans problemer.

Artiklens øverste billede
Over flere uger i løbet af sommeren protesterede makedonerne over det politiske system i landet. Protesterne blev kaldt den farverige revolution. Her maler demonstranter Skopjes største plads rød for at mindes en 22-årig mand, som blev banket ihjel af politiet fem år tidligere. Foto: Boris Grdanoski/AP

Mens en konflikt ulmer mellem Serbien og Kosovo, begynder udefrakommende stemmer nu at byde ind med løsninger på problemerne i Balkan-regionen.

Blandt dem det prorussiske, republikanske kongresmedlem Dana Rohrabacher. For nylig sendte han et brev til den serbiske præsident, Tomislav Nikolic, hvor han foreslog at flytte den nordlige grænse mellem Serbien og Kosovo, så der ville komme »flere serbere i Serbien og flere kosovoere i Kosovo,« skriver nyhedsmediet BIRN.

Kosovo, som til Serbiens store utilfredshed erklærede sig uafhængigt af landet i 2008, har en befolkning, som mestendels består af etniske albanere, men der er også et serbisk mindretal samt andre grupper.

Det helt store problem mellem de to lande er, at Serbien ganske enkelt ikke anerkender Kosovo som uafhængig stat, og i januar blussede bålet op, da Serbien lod et tog med ordene »Kosovo er Serbien« skrevet på ca. 20 forskellige sprog rulle mod byen Mitrovica i det nordlige Kosovo - for første gang i 18 år.

Kosovo protesterede over den opfattede provokation, og serberne valgte at stoppe køretøjet i byen Raska ved grænsen, fordi man mente, at myndighederne i Kosovo havde planer om at sprænge jernbanelinjen i luften og lade specialtropper angribe toget. Kosovoerne har afvist alle beskyldningerne.

Men hændelsen har ikke desto mindre betydet, at man på EU-plan har indkaldt de to staters ledere til møder, som der endnu ikke er kommet noget konkret ud af.

Forleden var det så den tidligere britiske ambassadør i Jugoslavien Sir Ivor Roberts, som foreslog, at staterne at bytte landområder. Ifølge BIRN skete det ved et arrangement på London School of Economics, hvor også den serbiske ambassadør var til stede.

Her lød det fra Roberts, at Serbien burde give Kosovo Presevo-dalen mod at få et territorium nord for floden Ibar, hvorved befolkningernes etnicitet i højere grad ville afspejle grænsedragningen. Det er den eneste måde at sikre stabilitet på, mente Roberts.  

Det amerikanske, republikanske kongresmedlem Dana Rohrabacher. PR-foto

Og Dana Rohrabacher valgte få dage efter afsendelsen af sit brev at puste til en af de mange andre ulmende konflikter på Balkan, da han i et interview med den albanske tv-kanal Vizion Plus gjorde sin holdning til Makedonien helt klar:

»Min holdning er, at Makedonien ikke er et land. Undskyld, men det er ikke et land,« lød det fra den 70-årige, som fortsatte:

»Der er så stor splittelse i deres land, at de aldrig vil kunne leve sammen i fremtiden. Derfor burde kosovoere og albanere fra Makedonien blive en del af Kosovo, og resten af Makedonien burde være en del af Bulgarien eller det land, som de mener, at de er knyttet til.«

Dermed trådte han på Makedoniens ømme punkt.

Landet, som erklærede sig uafhængigt i 1991, er optaget i FN under navnet "The Former Yugoslav Republic of Macedonia" (FYROM), fordi  fordi Grækenland fastholder, at Makedonien er en græsk provins. Så længe makedonerne påstår noget andet, kan der ikke blive tale om medlemskab af hverken EU eller Nato.

I Makedonien har man omvendt brugt astronomiske summer på det nationalistiske projekt Skopje 2014, hvor hovedstaden er blevet plastret til med bygninger og monumenter i historistisk stil, som alle skal være med til at underbygge fortællingen om den slaviske, makedonske nation. Og Alexander den Store er udråbt som makedonsk helt, selv om grækerne insisterer på, at han var græsk. Når det gælder sproget, lyder det til gengæld fra bulgarerne, at makedonsk slet og ret er en bulgarsk dialekt, hvilket makedonerne naturligvis afviser. Og midt i det hele befinder sig et stort albansk mindretal, som ofte føler sig diskrimineret.

Officielt hedder denne statue i Skopje "Kirger til hest", men den 28 meter høje bronzeskulptur forestiller Alexander den Store, som makedonerne hævder er en national helt. Foto: Dragan Perskovski/AP

»Tanken er at holde Makedonien i live, fordi nogen besluttede for 30 år siden, at det var en skabelse, som skulle komme ud af afviklingen af Jugoslavien,« sagde Rohrabacher til albansk tv.

Adspurgt om Donald Trump er enig i tanken om at dele landet op, lød det fra kongresmedlemmet, som er formand for et underudvalg vedrørende Europa, Eurasia og forestående trusler, at han har en vis indflydelse, og at hans udvalg vil foretage høringer om sagen inden for de næste måneder.

I en erklæring fra det makedonske udenrigsministerium lyder det, at Rohrabachers ord skaber »voldsom angst« for Makedonien og regionen.

»De får den nationalistiske retorik i naboregionerne til at flamme op og tager os tilbage til fortiden. Vi tror på, at det amerikanske udenrigsministerium på fyldestgørende vis vil fjerne enhver tvivl om de udtrykte holdninger og vil bekræfte sin politik over for Makedonien og Balkan.« 

Den serbiske reaktion på forslaget om at flytte grænsen mellem Serbien og Kosovo har ifølge BIRN været at understrege standpunktet, at Kosovo slet og ret er serbisk, ligesom premierminister Aleksandar Vucic har beskyldt amerikaneren for at være en del af en albansk lobby.

Det amerikanske medie Foreign Policy har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Rohrabacher. En talsperson fra udenrigsministeriet ønsker ikke at udtale sig om ordene, men understreger, at USA anerkender og støtter Makedoniens suverænitet og territorium. 

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.