Fransk præsidentkandidat mister terræn efter konehistorier

Francois Fillon, der anklages for at give sin kone millioner i offentlige midler, føler sig udsat for komplot.

Den konservative præsidentkandidat i Frankrig, Francois Fillon, beskylder Socialisterne for at stå bag "en smædekampagne", efter at han har mistet terræn i valgkampen.

Fillon beskyldes for at have ansat sin kone og betalt hende for arbejde, som hun ikke har udført.

Hans popularitet har været faldende, siden det satiriske magasin Le Carnard Enchaine i sidste uge hævdede, at hans walisiskfødte hustru, Penelope, og nogle af parrets børn har modtaget over en million euro (omkring 7,5 millioner kroner), hvoraf de fleste er offentlige midler.

Situationen er forværret for Fillon, efter at en ny meningsmåling tyder på, at han har mistet sin status som favorit ved præsidentvalget i april og maj.

Målingen fra Elabe tyder på tiltagende støtte til Marine Le Pen fra Front National, mens centrumpolitikeren Emmanuel Macron fremstår som den mest sandsynlige sejrherre ved valget.

- Hele denne operation kommer ikke fra vores lejr. Den kommer fra dem, som er ved magten, siger Fillon i en tale, som han holdt onsdag for partifæller, der er medlemmer af parlamentet.

Oplysningerne om talen kommer ifølge Reuters fra en anonym deltager i mødet.

- Fillon anmodede sine partifæller om at være tålmodige i 15 dage, indtil der foreligger et resultat af en officiel undersøgelse af sagen, siger kilder.

En regeringstalsmand for Socialisterne, Stephane Le Foll, kalder Fillons beskyldninger "uacceptable."

Nogle medlemmer af det konservative parti har i denne uge nævnt muligheden for, at Fillon skulle holdes i baggrunden under valgkampen, men det er uklart, om en anden konservativ kandidat kan findes så kort tid før valget.

Onsdagens meningsmåling, der er gennemført for avisen Les Echos, er foretaget 30. og 31. januar.

Hos vælgerne er antallet af Macron-tilhængere uændret og ligger på 22-23 procent som i mange tidligere målinger. Men Le Pen er gået tre procentpoint frem i første runde til 26-27 procent.

Fillon er derimod gået tilbage med mellem 5 og 6 procentpoint til 19-20 procent. Meningsmålingen blev foretaget blandt 1053 personer.

/ritzau/Reuters

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.