Kristoffers ministerkritik gav millioner til asylorganisation, men et reklamebureau stod bag

»Jeg hedder Kristoffer, og i dag blev jeg medlem af Facebook. Dette er min første og ganske sikkert sidste Facebook-opdatering.«

Sådan indledte Kristoffer Joner mandag på sin spritnye Facebook-profil. Joner er først og fremmest kendt som skuespiller, men sidder også i byrådet i Stavanger for Arbejderpartiet.

Men der var ikke noget, der tydede på, at han havde sin skuespiller- eller politikerhat på, da han gik i rette med den norske indvandrings- og integrationsminister Sylvi Listhaug fra Fremskridtspartiet.

Kristoffer Joner kritiserede ministerens Facebook-indlæg fra den 14. november. Her henviste hun til en artikel fra New York Times, hvor Norges asylpolitik bliver beskrevet som en af de strammeste i verden - ikke mindst fordi landet sender afghanske asylansøgere tilbage til hjemlandet. I artiklen optræder en syvårig dreng, som bliver sendt til Afghanistan efter fire år i Norge.

»Dette er et vigtigt signal, som når ud til hele verden gennem New York Times. Der bliver lagt mærke til trykket på tvangsreturnering og kursændringen i norsk asylpolitik under FrP (Fremskridtspartiet, red.). Det er godt! Tiden til snak er forbi - nu er det handlekraft, som gælder. Vi vil føre en streng politik, og det betyder, at de, som får afslag, skal ud. Enten frivilligt eller med tvang! Like og del, hvis du er enig!,« skrev ministeren.

Ifølge Kristoffer Joner »fryder« ministeren sig dermed over andre menneskers tragedie, og han finder det »kvalmende«, at ministeren endda forsøger at sprede sine holdninger ved at bede folk om at dele indlægget.

»Derfor er jeg nu på Facebook. Og derfor vil jeg have, at du skal hjælpe med at like og dele dette indlæg. Lad os bruge Sylvis "like og del"-taktik. Lad os vise, at Norge består af langt flere mennesker, med langt bedre holdninger, end de ca. 7.000, som indtil nu har valgt at like Sylvis lavmål af et budskab.«

Dernæst fortalte Joner, at han har været i kontakt med Norsk organisation for asylansøgere (Noas) og opfordrede alle til at donere 100 norske kr. til organisationens arbejde i ministerens navn. Dermed vil Sylvi Listhaug modtage et personligt takkekort for hvert bidrag.

Generalsekretær i Noas Ann-Magrit Austenå sagde mandag til VG:

»Dette er jo strålende. Vi var informeret om, at han ville lægge det ud, men jeg viste ikke hvornår, før jeg selv lagde mærke til det tidligere i dag.«

Hun bekræftede, at organisationen ville sende takkekort til Listhaug, men tilføjede, at »det kom meget pludseligt,« så man skulle lige finde ud af, hvordan man ville gøre det i praksis.

Tirsdag havde Noas modtaget 30.000 donationer og dermed tre mio. norske kr. Men samtidig kom det frem, at Kristoffer Joners indlæg var en del af et reklamestunt. Således var det reklamebureauet Anorak og Noas, som stod bag.

»Vi har i et stykke tid talt med Anorak om at de skulle lave en gratis kampagne for os, men vi diskuterede egentlig noget andet. Imidlertid kender én i bureauet Joner, og de havde talt om, at de ville lavet sådan noget,« forklarer Ann-Magrit Austenå over for VG.

Mens nogle fra branchen kritiserer, at det ikke fremgik tydeligt, at der var tale om en reklamekampagne, mener Austenå at det i højere grad er udtryk for de medvirkende parters holdning og engagement, fordi alt arbejde er blevet gjort gratis. Og fra Anorak lyder det også, at indlægget er et udtryk for Joners personlige holdning.

Dog vil Ann-Magrit Austenå gerne give pengene tilbage, hvis nogle skulle føle sig narret. Og det mener Sylvi Listhaug godt, at man kan have grund til.

»Jeg synes, at det er rigtig godt, at folk bruger pengene på det, som engagerer dem, og det står folk frit for at give til Noas. Jeg forstår, hvis nogen føler sig narret. Hvis penge skal gives i mit navn, som de blev, havde jeg håbet, at vi kunne have givet til nogen, som hjælper flygtninge i nærområderne, hvor de fleste faktisk er,« skriver hun på Facebook.

VG har spurgt ministeren, hvad forskellen er på Kristoffer Joners indlæg og de, som hun lægger på sin Facebook-profil, men som hun får hjælp til at skrive af en rådgiver.

»Jeg bruger ikke et reklamebureau. Det, mener jeg, er en vigtig forskel,« siger hun.